Skuffelse…

I fantasien så jeg allerede mig selv sidde i sofaen. Kaffen stod på bordet sammen med den gode orangechokolade, som gemmes til specielle øjeblikke. Strikkepindene glødede og frem voksede stille det fineste blondehalstørklæde. Plaiden varmede fødderne og mens pinde frembragte strik, skulle jeg underholdes af en af de gode film, jeg har investeret i det sidste stykke tid.

Så bankede virkeligheden på. Der er forældrekonsultation i aften. Det er klokken 20.00 og “måske skal I ikke høre så meget efter hvad de siger…”, forfølger mig stadig. Jeg sender onde øjne i retning af yngste, som allerede nu forsvarer sig med tusinde forklaringer på alle de situationer hun er bange for skal gengives for retskafne forældre i aften.

Hun frygter for repressalier i retning af frataget brugsret til det nyindrettede værelse, aldrig mere McDonald og “fra nu af og i al evighed SKAL du bruge denne hjemmestrikkede hue…”. Hun kan roligt være bange.

Alene det faktum, at jeg skal sidde til forældrekonsultation er rigeligt motiv til italiensk vendetta så der er virkelig basis for ondskab. Jeg overvejer at fratage hende retten til hjemmebagt banankage. Det vil gøre ondt. Eller måske skulle jeg hellere tvinge hende i en træskostøvle med jernsnuder hele vinteren. Ingen tager skade af den slags. Og så er det vist endda moderne.
Jeg kunne også donere hende til videnskaben. Eller lade hende gifte bort til en arabisk rigmand. Måske vil jeg endda overveje at indstille hende til positionen som den første danske atronaut. Skal de ikke være væk længe… det tror jeg.

Allerførst tror jeg bare, at jeg vil lave lidt varm kakao til hende. Hun er syg, det bette pus…