3

Alt for tidligt…

Nu fik jeg endelig fri. Efter at have slavet for et sygt, men på forunderlig vis meget energisk barn, som ikke kan vente med indvielsen af sit nye værelse. Vi rydder op og pakker væk. Med vemod. For mit vedkommende i hvert fald.

Der er noget frygteligt ved at sidde sammen med yngste skud på stammen, når hun vælger at pakke alt sit Barbie-udstyr, samtlige dukker og tøjdyr samt det meste andet, som kunne minde om barndommen, væk i store tunge sorte sække.

Det er alt for tidligt skriger jeg lydløst, mens jeg sidder og betragter hende vælge barndommen fra og den spirende pubertet til. Det er alt for tidligt at synes, at der skal være CD’er med musik, en smule (minimalt) legetøj og ellers spil og perler for resten. Alt for tidligt.

Jeg har svært ved at vænne mig til tanken om, at det er slut med at se hende forsvinde ind i en verden af dukker og rollespil. Alt for tidligt at skulle vinke farvel til at deltage som dukkefører for en af Barbies veninder. Alt for tidligt at skulle sige farvel til muligheden for at få gode, lange snakke med udgangpunkt i en ordentlig omgang gulvleg.

Gudskelov valgte hun, at dukkehuset skulle blive stående og ikke pakkes væk på loftet. Jeg kan også være dukkefører i miniformat…

Du vil sikkert også kunne lide