Hvid eller måske hvid…

Kenneth maler…

Engang skulle Kenneth male vores soveværelse. Han kørte i Silvan og købte for en mindre formue af den gode maling. Hvidt skulle der være. Pænt og lyst.

Hjemme igen gik han i gang med den store malerkost. Han malede og malede. Endelig nåede han enden af værelset og vendte sig for at beundre sit arbejde. Ikke at der var megen forandring at spore, så han mente endnu et lag ville gøre det sidste for at dække den lyse beige, som tidligere havde prydet rummet.

Kenneth malede og malede. 3 gange fik væggene farve og 3 gange kunne han konstatere, at den dyre maling slet ikke dækkede den åbenbart meget genstridige beige. Han stod og overvejede en 4. tur, da jeg kom hjem.

Vi blev hurtigt enige om, at der måtte være noget galt med malingen. Det kunne ganske enkelt ikke passe, at den ikke kunne dække så lys en farve. Vi kiggede på malingen. Den var hvid, helt som den skulle være. Vi tjekkede bøtten. Det stod at den var hvid, helt som den skulle være. Vi kiggede på hinanden og blev så enige om, at med den pris der var betalt for omtalte, skulle den ganske enkelt ikke opføre sig så uregerligt.

Kenneth endte i Silvan igen, hvor de med stor beklagelse kunne fortælle, at der var et enkelt parti hvid vægmaling, som ved en fejl ikke var blevet tilført farvepigment. Det var naturligvis den Kenneth havde valgt at investere i.

Kenneth maler hvidt. Denne gang er der farvepigment i…