Jeg elsker efteråret. Luften er specielt sprød og farverne er fantastiske.
Mine aftenture med Oskar er blevet hyggeligere, for de sker i mørke, så vi rigtigt kan se hvordan resten af Danmark hygger sig indendøre. Tiden er kommet til stearinlys og der er mange i kvarteret, som ulejliger sig med at placere lygter udenfor, så det er meget stemningsfuldt og smukt, at gå gennem de aftenstille gader.
I går aftes gik vi, som vi plejer, gennem de hyggelige gader og nød luft, stilhed og lysende græskarmænd, da luften pludselig blev tyk af vrede råb. Det viste sig at være et ungt par, som tilsyneladende var blevet en anelse uenige.
En anelse er måske en kende underdrevet, hvilket jeg ellers slet ikke gør i, men i hvert fald blev der råbt temmelig højt. Så højt, så flere mennesker i de omkringliggende huse stak hoveder op over café-gardinerne i køkkenet, åbnede hoveddøre og endda dristede sig til at smugkigge ud gennem persienner, som ellers sørger for, at Oskar og jeg lever i uvidenhed om familiens vilde aften-udskejelser.
Hvad de skændtes om blev jeg aldrig klar over, men i hvert fald endte skænderiet brat, da han stak hende en lussing. Hun blev tavs et øjeblik og herefter sagde hun stille, at hun syntes de skulle se af at komme hjemad, hvorefter de gik i modsat retning af os.
Jeg gik hjemad dødfrustreret, fordi det i den grad gjorde mig gal at overvære, at lussinger var en del af deres liv sammen og efterfølgende var jeg gal på mig selv, fordi jeg havde følt mig fristet til at fortælle den unge mand, hvad jeg mente om hans evner for argumentation, men droppede det og i stedet snublede over en af naboernes græskarmand, som stod ude ved fortorvet.
Græskarmanden endte med flækket hjerneskal. Det var der da heldigvis ikke andre der gjorde den aften, men jeg spekulerer stadig over, om ikke jeg burde have blandet mig…
10 kommentarer
Liselotte
3. november 2004 at 08:28Det er helt ok og hvor var det godt, at I blandede jer. Det er vigtigt at reagere p? den slags, for det er bare ikke i orden at sl?.
Jeg har ikke selv kendt til forhold, hvor vold var en del af dagligdagen. Ikke at jeg vidste det i hvert fald, for man ved jo selvf?lgelig aldrig hvad der foreg?r bag lukkede d?re.
Jeg ville have gjort det samme, hvis jeg havde set, hvad du s?…
Nick
3. november 2004 at 07:14Jeg boede engang p? et loft, med ca. 14 loftsv?relser – s?dan lidt kollegie-agtigt. Vi havde alle et godt sammenhold, og lavede mange ting sammen. De fleste af os var venner i forvejen, og var derfor godt samment?mrede.
En dag bem?rker vi, at en af de kvindelige beboere (som bor med sin k?reste p? loftet ogs?) har nogle grimme gule og bl? m?rker p? halsen, samt er voldsomt r?d omkring det ene ?re – som hun ellers pr?ver at skjule godt med sit lange h?r.
Vi sp?rger til det, og bliver fejet af – som man jo oftest g?r (faldt ned af trapperne, gik ind i en d?r, etc.) Et par dage senere kommer jeg hjem, og skal for at komme op til mit v?relse som ligger midt p? gangen, forbi deres v?relse som ligger i starten. D?ren st?r piv?ben, hun sidder n?gen p? gulvet, mens han deler t?v ud til hende og skriger hende lige op i hovedet. Jeg er n?sten lammet. Har aldrig v?ret ude for noget lignende.
Efter jeg har sundet mig p? chokket, tager jeg fat i et par af de andre beboere, og vi f?r sammen smidt k?resten og hans hund ud fra loftet (nu var det hans v?relse, men vi sagde han skulle g? en LANG tur med sin hund, og at han ikke komme tilbage de n?ste mange timer).
Efterf?lgende hentede vi s? pigen ind p? mit v?relse, hvor vi sad i mange timer og lige s? stille fik hende til at se at det ikke var hende der havde gjort noget galt, og at hun skulle ud af det forhold i en fart. Jeg har aldrig set et menneske v?re s? nedbrudt f?r, og vi endte med at skaffe en bil, og k?re hende ned til hendes mor i s?nderjylland klokken 12 om aftenen.
Hun kom efter en kort periode hos sin mor tilbage til ?rhus – n?rmere bestemt Risskov Psyk. afd., hvor hun langsomt begyndte at komme sig.
Hun er i dag et nogenlunde helt menneske igen, men om hun bliver det 100% ved jeg ikke. Hvis du sp?rger mig, virker det uden tvivl som om hun har f?et ar for livet.
Men jeg er glad for at vi blandede os – og det var helt klart noget nemmere fordi vi var flere. Jeg tror p? at vi har gjort en forskel i hendes liv. Hvis vi havde lukket ?jnene istedet for at reagere, t?r jeg ikke t?nke p? hvor det var endt.
(m?tte lige ty til to indl?g her, h?ber det er ok)
Nick
3. november 2004 at 07:13Det ER sv?rt. Det er sv?rt fordi man ikke har den forn?dne indsigt i personernes forhold til hinanden – det eneste man har, er de par minutter af den nylige diskussion som man lige har v?ret vidne til. Ikke dermed sagt at vold er iorden – slet ikke. Man b?r klart blande sig. Man B?R….. men g?r man det? I disse dage ved man jo aldrig hvad man f?r smidt i hovedet – eller stukket i maven for den sags skyld.
Mht. at det er pigen selv der skal sige fra, s? er det selvf?lgelig sandt – men det er ikke s? nemt gjort nogle gange.
Problemet er ofte, at fyren ikke n?dvendigvis er et dumt svin 24 timer i d?gnet (men m?ske gradvist bliver det). Det starter jo typisk i det sm?, og der bliver derfor ofte tale om en form for normalisering af b?de den psykiske og fysiske vold i forholdet. Der sker lidt det samme som hvis man en dag har ondt i maven – man g?r p? arbejde alligevel, og regner med at det g?r over. Dagen efter sker det samme, men smerterne er lidt st?rkere – men man er nok bare ved at rage et-eller-andet til sig, s? man drikker lidt kamille-te og spiser et par piller. Men f?r man ved det har man g?et p? arbejde i 1-2 uger med mavesmerter, hvor man BURDE v?re g?et til l?ge for l?nge siden. Normalisering.
Man kan desuden blive s? nedbrudt og tr?dt p? som menneske, at man ikke kan m?nstre kr?fterne til at g?re, eller overskue, hvad der skal til.
Liselotte
2. november 2004 at 21:26Ha ha ha… tror det er f?rste gang jeg er blevet kaldt t?set?s, s? nu ka’ jeg da prale af det ogs? ;-)
Anja
2. november 2004 at 20:32Jeg ville selv have haft sv?rt ved at lade v?re med at g?re noget – men det er som du siger.. sv?rt! Hvorn?r skal man og hvorn?r skal man ikke? Jeg synes, n?r man bliver inddraget – s? skal man da absolut sige sin mening og st? ved den! Og Liselotte … pl???hhh selv t?set?s! Hehe!
Liselotte
2. november 2004 at 17:01?h ja… at sl? er overgreb s? det batter. Jeg er S? d?rlig til at tackle den slags situationer, fordi jeg sj?ldent er konstruktiv, men kun vred, n?r jeg overv?rer den slags. Det avler i hvert fald ikke dialog at v?re vred, s? m?ske det var udm?rket, at jeg trak mig… men jeg er stadig lidt underligt til mode med situationen.
Det fort?ller mig i virkeligheden, at min holdning er, at man skal blande sig. At man skal sige fra. At man godt m? give sin mening til kende, n?r situationen indbyder til det. Det gjorde denne situation, fordi han netop inddrog mig (og de omkringboende) i parrets opg?r ved at handle s?dan i offentligt rum.
N?ste gang t?ller jeg til ti og blander mig…
Grith
2. november 2004 at 11:54Sv?rt….der er jo b?de for og imod, og som Robert skriver, det er jo pigen der i sidste ende skal g?re noget ved sagen, for hvem ved, om hun m?ske havde f?et et par lussinger til derhjemme, hvis han var blevet gejlet op i en diskussion med dig? Trist at det er s?dan. Min k?reste skulle lige stikke mig en, s? var jeg sgu den der var “stukket”:-)
Robert Piil
2. november 2004 at 10:56Om du burde have blandet dig ved jeg ikke, men du kunne da have gjort det, og m?ske endda f?et noget ud af det (ogs? noget andet end en lussing).
Det ?ndrer dog ikke p? at jeg (som ellers ikke er specielt til det parti der siger det samme) mener at folk har ansvaret for deres eget liv. At du r?ber op, ?ndrer ikke p? at det er pigen der skal sige stop, f?r det har nogen effekt i l?ngden. Man m? h?be hun f?r det gjort, eller bare tog med hjem for at pakke sine ting.
Man kan godt hj?lpe andre til at tage de rigtige beslutninger, men man kan ikke tage beslutningerne for dem. Set fra den anden side har Erik Clausen sagt det flot: “At klare sig selv, er ikke det samme som at klare sig alene”.
Liselotte
2. november 2004 at 09:11Jeg kunne m?ske have f?et en lussing ogs? eller v?re endt i et sk?nderi jeg ikke havde lyst til at v?re en del af, men alligevel t?nker jeg bagefter, at der burde have v?ret en reaktion p? det jeg overv?rede.
PS – gr?skarmanden ligger nede p? gr?sset og ser s?lle ud. Der er jeg en t?sedreng, for jeg siger IKKE at det er mig, der har taget livet af ham… ;-)
S?tungen
2. november 2004 at 09:05Ubehagelig oplevelse… ! Men jeg tror ikke du have opn?et noget ved at blande dig, du gjorde det rigtige.
Forf?rdeligt at t?nke p?, at nogen lever i den slags forhold.