10

Bland dig (udenom)?

Jeg elsker efteråret. Luften er specielt sprød og farverne er fantastiske.
Mine aftenture med Oskar er blevet hyggeligere, for de sker i mørke, så vi rigtigt kan se hvordan resten af Danmark hygger sig indendøre. Tiden er kommet til stearinlys og der er mange i kvarteret, som ulejliger sig med at placere lygter udenfor, så det er meget stemningsfuldt og smukt, at gå gennem de aftenstille gader.

I går aftes gik vi, som vi plejer, gennem de hyggelige gader og nød luft, stilhed og lysende græskarmænd, da luften pludselig blev tyk af vrede råb. Det viste sig at være et ungt par, som tilsyneladende var blevet en anelse uenige.
En anelse er måske en kende underdrevet, hvilket jeg ellers slet ikke gør i, men i hvert fald blev der råbt temmelig højt. Så højt, så flere mennesker i de omkringliggende huse stak hoveder op over café-gardinerne i køkkenet, åbnede hoveddøre og endda dristede sig til at smugkigge ud gennem persienner, som ellers sørger for, at Oskar og jeg lever i uvidenhed om familiens vilde aften-udskejelser.
Hvad de skændtes om blev jeg aldrig klar over, men i hvert fald endte skænderiet brat, da han stak hende en lussing. Hun blev tavs et øjeblik og herefter sagde hun stille, at hun syntes de skulle se af at komme hjemad, hvorefter de gik i modsat retning af os.

Jeg gik hjemad dødfrustreret, fordi det i den grad gjorde mig gal at overvære, at lussinger var en del af deres liv sammen og efterfølgende var jeg gal på mig selv, fordi jeg havde følt mig fristet til at fortælle den unge mand, hvad jeg mente om hans evner for argumentation, men droppede det og i stedet snublede over en af naboernes græskarmand, som stod ude ved fortorvet.

Græskarmanden endte med flækket hjerneskal. Det var der da heldigvis ikke andre der gjorde den aften, men jeg spekulerer stadig over, om ikke jeg burde have blandet mig…

Du vil sikkert også kunne lide