Trilobitter og tøsehvin…

Ungerne på gaden har næsten frit råderum inde i lejligheden i baggården. I hvert fald har vi fri adgang. Måske ved de det ikke, de unge mænd som lejer værelser derinde, men det er så nemt.
Op på cykelskuret, en flad ispind ind under haspen på Sørens vindue og der er fri adgang til schlaraffenland med omgående jagt på hemmeligheder.

Man kan kravle direkte fra vindueskarmen og ned i lænestolen med lammeskindet og derfra hoppe ned på gulvet. Når man står midt i rummet, er man omkranset af høje hvide reoler, som er udstyret med glaslåger. Inde bag lågerne ligger nogle af hemmelighederne. Trilobitterne er de mest fascinerende, men også alle de andre, som allesammen er arrangeret omhyggeligt på de mange hylder med grønt filt.

Under hver af dem ligger en lille håndskrevet seddel med navn, en kort beskrivelse og måske endda et sted hvor de er fundet. Der er noget fantastisk ved at stå med en af dem som er fundet i fjerne lande som Indien, Pakistan eller Grønland. Det er der Søren har været. Han har fortalt os om sine ture og vi synes, at han er lidt spændende samtidig med at vi frygter hans raseri. Hvis vores besøg bliver opdaget, vil han helt sikkert blive helt og aldeles hysterisk og måske endda sladre til vores forældre. Vi løber en stor risiko ved hvert besøg.

Det er vigtigt kun at tage en ud af gangen, så man er sikker på, at den kan lægges på den helt rigtige plads igen bagefter. Èn ud og så studere den nøje for evt. rester af forhistoriske dyr.
Nogle af dem er kedelige, men trilobitterne er vi vilde med, selvom tøserne godt kan hvine en smule, når de skal holde dem. Lidt feminint koketteri skader aldrig omkring drengene.
Tribolitterne er forhistoriske dyr, som er forstenede. Dinosaur-rester. Det siger Søren og vi tror ham.

Når vi pludselig hører en nøgle i låsen ude ved fordøren, handler det om være hurtig med at få stenen på plads, hylden ind og lågen lukket. Herefter er det i tilfældig, men hurtig orden op på stolen og ud af vinduet igen. Sidste mand trækker vinduet til og alle forlader taget. En udvalgt smutter om til fordøren, ringer på og spørger om at komme indenfor. En anden står vagt nede ved enden af trappen, for at sikre, at de er optaget et stykke tid inde i lejligheden, så vi igen kan få haspet vinduet.
Det er bedst, at det ikke er Søren som er kommet hjem. Er det ham, skal der bruges ekstra energi på at finde på undskyldninger for at holde ham ude af værelset, mens vi andre hasper. Heldigvis er Leif exceptionelt hurtig til at få haspen på plads igen, så er han med på togtet, er han selvskreven til opgaven.

Vi bliver aldrig opdaget. Til gengæld er Søren opdaget. Trilobitter er forhistoriske krebselignende dyr og der er ikke meget dinosaur over dem, helt ærligt…