Der er blevet lidt stille ovre på min “madblog” og det er i grunden en skam – for mig i det mindste – for jeg er vild med at skrive om, eksperimentere med og i al almindelighed nyde mad.
Jeg har ingen ide om hvorfor, men måske er det almindelig efterårsafmatning. Måske er det bare det faktum at jeg ikke er så aktiv på det område af mit liv for øjeblikket. Måske er det helt andre årsager, som gør sig gældende. Jeg ved det ikke, men jeg havde lovet ham her endnu en opskrift på et godt og nemt brød, så det skulle i hvert fald publiceres. Det hermed være gjort.
I forbindelse med den lille opgave, kunne jeg mærke at lysten ligger latent inde bagved alt det andet, som fylder lige nu. Den er altså ikke opgivet, madbloggen. Den er bare stille. Lidt endnu.
Julen nærmer sig og det plejer og afstedkomme ganske mange køkken- og madrelaterede aktiviteter her i huset. De skulle nok kunne give grobund for lidt skriblerier ovre på Tranebær, Tærter & Tandstikkere…, så mon ikke der kommer lidt mere aktivitet derovre efterhånden som vi nærmer os november måned. Jeg håber det, for jeg er faktisk glad for bloggen. Jeg må se hvad tiden bringer…
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.