Sisyfos, eller…

Med tanke på al den energi jeg lægger i en aktivitet af den art, synes jeg det er fortvivlende, så lidt udbytte jeg kan spore. Vi øver ellers flittigt. Vi øver også ofte. Og intenst. Det bliver bare ikke til så meget, selvom jeg fornemmer viljen er til stede hos os begge.

Måske er det bare ikke meningen og så kan jeg vel også leve med det, men der er alligevel en stædig lille gnavende orm, som gang på gang får hældt så meget benzin på bålet, at det blusser energisk op og vi er nødt til endnu en gang, at kaste gode energier i projektet.

Vi har forsøgt en del forskellige metoder, men endnu har vi ikke haft held til at finde den, som garanterer succes. Tværtimod har de allesammen kun givet os frustrationer og gemen lyst til at opgive, men ikke om vi gør det. Nej.

Oskar skal nok få lært at give pote. En skønne dag. Måske.