“Jeg hader fugle. Jeg havde engang en blå undulat… og jeg hadede når den skulle ud af buret og have luft under vingerne. Jeg var bange for den…”
Og der sidder jeg så… og er hudløst ærlig omkring min angst og bæven. Røber en af mine inderste hemmeligheder og regner med forståelse og måske et virtuelt klap på skulderen, men sådan er hun bare ikke, men til gengæld har hun en af de morsomste og mest krøllede hjerner jeg endnu er stødt på…
“Der var engang en solsort. Den vejede 57 kg., havde store, skarpe tænder og spiste en puddel til morgenmad, en fuldvoksen smedesvend til frokost og til aften en køledisk fra Brugsen.”
– og så er det klart, at jeg sover enormt godt i nat, ikke?
PS – ja, det er hende. Hende bloggeren I ved…
3 kommentarer
Thomas B
26. oktober 2004 at 00:48Ja, go’ morgen chef, det er Chris :-)
Den anden dag var der en gr?spurv der havde forvildet sig ind p? vores kontor. Jeg tilbragte et par timer i kopirummet, fugle er creepy!
Liselotte
25. oktober 2004 at 20:51?h ja, men s? er den vel heller ikke monsterstor…
Denne her er jo som taget ud fra en hardcore du-f?r-ikke-nattes?vn-efter-denne-film og for?vrigt… n? nej, det er da en hammergod forklaring p? en sygemelding. Du har da fat i nowed…
Anita
25. oktober 2004 at 20:48Man kan komme til at sluge en solsort ved blot at ind?nde den friske morgenluft – if?lge ham du ved fra chokoladefabrikken…