I den tidlige morgenstund står en tyk tåge over Østerådalen. Den indhyller de lavtliggende engområder i et magisk spindelvæv af ugennemsigtighed og mystik. Det er lige før man ikke tør bevæge sig ind i tågen. Tænk om man ikke kom ud igen på den anden side…
Mosekonen er jo i familie med elverfolkene og de underjordiske og i nordjylland har vi masser af beviser på de tætte forbindelser til netop det underjordiske og at anvende lidt magi i ny eller næ, har aldrig været noget der ku’ skræmme en nordjyde…
Troldkvinden som fl�jtede ulvene bort og k�rligheden til…
I mange år plagede ulvene Vendsyssel. De åd bøndernes kvæg og svin og var der ikke nok af dem, kunne de finde på at overfalde menneskene. Til sidst havde bønderne endelig fået nok og de besluttede sig for at henvende sig hos den lokale troldkvinde for at få stoppet plagen. Hun var kendt videnom for at være dygtig og naturligvis krævede hun derfor en god betaling, hvilket hun fik.
Hun ville fortrylle ulvene og hun ville starte i skoven en tidlig morgenstund. På en stille morgen, lokkede troldkvinden alle ulvene til sig ved at spille på en fløjte. De flokkedes om hende og hun begyndte at vandre ud af skoven med ulvekoblet bagefter sig. De vandrede langt og til sidst nåede de Lønstrup Klit helt ude ved Vesterhavet.
Tusinder af ulve flokkedes om troldkvinden og hendes magiske fløjte, og da alle ulvene endelig stod ude på den såkaldte Ulveklint, skete der pludselig noget.
Troldkvinden begyndte at spille en ny og indtagende melodi på fløjten og ulvene stod i første omgang helt stille og lyttede. Pludselig sprang den første og snart efter resten direkte ud over Ulveklinten og direkte ned i det frådende Vesterhav, hvor de druknede en efter en.
Nu var det ikke kun ulvene, som blev lokket og fortryllet af fløjtespillet. En dværg fra Lønstrup Klit blev draget mod spillet også og i samme øjeblik han fik øje på troldkvinden, blev han så forelsket, at han friede på stedet. Der blev holdt stort og muntert bryllup på stranden, og det siges, at de blev stamforældre til en frygtelig masse dværge, som en overgang huserede i Vendsyssel. Dværgene var efter sigende værre end ulvene, men heldigvis er der i dag kun få tilbage.
Frit fortalt og fortolket med udgangspunkt i ???Gode historier” af Gorm Benzon
6 kommentarer
Liselotte
20. oktober 2004 at 06:22Selv tak da historiedame… der er lidt at kigge p? og det er rigtigt sjovt :-)
Historiedamen
20. oktober 2004 at 06:14Det er vidunderligt for en historiefort?ller at f? fingrene i nyt stof. Og da jeg kommer fra Vendsyssel m? jeg jo lige have l?st ham Gorm Benzon. Tak for det.
Liselotte
20. oktober 2004 at 05:45Nej snuf… gid det var, men det er et gratis billede, som i den grad mindede om et bestemt sted nede i ?dalen. Der er meget smukt dernede og jeg fik ikke taget billede, s? jeg huskede lige dette, som ligner til forveksling…
snuf
19. oktober 2004 at 22:35Fantastisk billede! Eget knipseri?
Liselotte
19. oktober 2004 at 20:50Selv tak Fr?ken… og tak selv – det var hyggeligt ;-)
visitsen
19. oktober 2004 at 13:58Tak for historien og det smukke billede :-)