Nogle dage synes uendelige. Eller måske er det nærmere, at nogle dage synes at forlange, at jeg fortsætter i det uendelige. Sådan en dag er det i dag, men jeg har tænkt mig at snyde den. Tænkt mig at sørge for, at den ikke får et ben til jorden. Sørge for, at den skammer sig, når den sidst på aftenen opdager, at jeg er besvimet oppe på sofaen… p.g.a. chok måske…
Mit rengjorte, opryddede og rehabiliterede hus viste sig, at være forvandlet til noget der mest af alt mindede om en blanding mellem et peruviansk marked og en middelstor slagmark, da jeg vendte hjem fra arbejde for 1 times tid siden.
Hvad der er sket siden jeg tog afsted i morges står hen i det uvisse, men jeg formoder manden i huset har en del at gøre med det, selvom han nægter.
Det er i morgen de nye senge kommer, så der skal være orden på sagerne, hvilket åbenbart inkluderer maling af vægge og nyt gulvtæppe.
Altsammen forårsager massivt trafikalt kaos, fordi fruens bogsamling lige nu er parkeret midt i husets trafikknudepunkt, men den slags petitesser kan ikke hidse en ivrig mand op til bare at løfte et øjenbryn, så jeg vender det blinde øje til og sejler i retning af sofaen om lidt. Jeg gider faktisk ikke andet.
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.