Der er stor underholdningsværdi forbundet med at handle ind i Mini Market ude i Sydhavnen. Charme, selvtillid og lækkert hår svinder ind til det rene ingenting, når man taler inder-dansk som Peter Sellers ville have gjort det. Man behøver ikke gøre andet, for at være elsket her, altså…
Med godt humør går resten næsten af sig selv, så inden længe er vi i snak om familie, børn, det svære men også det gode ved at være bosiddende i Danmark. Om charmen ved Sydhavnen. Om det rå ved kvarteret. Om grønthandlere og “Ja, men det er i hvert fald ikke mig der svindler med de der cola’er” og jeg skal komme efter dig…
Efter en god lang snak opdager jeg, at jeg endnu en gang har glemt klokken. Det er anden gang indenfor ½ time, så det er vigtigt at komme hjemad i en fart, så jeg afslutter samtalen og med et fingerkys i min retning, sender den smukke pakistaner mig hjem til familien, hornfisk og en smadder hyggelig aften.
Jeg savner smukke pakistanere…
PS – fik jeg sagt, at jeg har hilst på 2 bloggere – det var skønt og de vil vide, at det ikke nødvendigvis var den smukke pakistaner, som sagde mest ;-)
4 kommentarer
Liselotte
18. oktober 2004 at 18:58Hmmm… jeg r?g ellers ;-)
Anja
18. oktober 2004 at 18:33???v jeg s? da ikke r?gen af dig :-P
Liselotte
18. oktober 2004 at 17:15Jamen jeg bev?ger mig jo umanerligt langsomt… s? det… ;)
erlando
18. oktober 2004 at 11:05Hmm.. Det er vist noget, du skal snakke med Einstein om.. Alts? det der tidsskrumperi. Han vil nok forklare det med, at du bev?ger dig s? langsomt i rummet, at tiden er n?dt til at folde sig sammen for at v?re der.
Eller noget.. Det er mandag.. ;-)