Min far var elsket af en hel masse mennesker…
Min far var elsket fordi han var vanvittig god til at fortælle folk, at han holdt af dem.
Min far har aldrig sagt, at han holdt af mig.
Min far var elsket fordi han altid var frygtelig stolt af sine to døtre.
Min far har aldrig sagt til mig, at han var stolt af mig.
Min far var elsket, fordi han var hjælpsomheden selv.
Min far har aldrig haft tid til at hjælpe mig. Kun hvis det passede ind i hans planer, hvilket det alt for sjældent gjorde.
Min far var elsket, fordi han altid var god til at rose og beundre og på den måde fik folk til at føle sig rigtigt godt tilpas i hans selskab.
Min far har aldrig sagt til mig, at det jeg gjorde var godt.
Min far var elsket, fordi han altid tog sig tid til at lytte.
Min far har aldrig lyttet til mig.
Min far var elsket for en masse fantastiske egenskaber foruden det, at han var et meget spændende menneske med stor karisma. Underholdene, morsom og et varmt og omsorgsfuldt menneske var han. Stor i slaget og en levemand. Sine venners ven. God mod andre mennesker. I det hele taget var han alletiders menneske og hvis ikke det var fordi han var min far, ville jeg også have været vild med ham…
Det var ikke pænt sagt Liselotte!
Næ, det var det ikke, men havde jeg været enhver anden, ville han også have haft tid, lyst og engagement tilovers for mig, men fordi han tog mig for givet, glemte han, at dem vi har nærmest også har behov for at blive set og elsket – højlydt. Det var synd for ham og det var synd for mig.
Nu prøver jeg hver eneste dag på ikke at være som ham. At huske at sige til dem jeg elsker, at de rent faktisk betyder alverden for mig. At jeg elsker dem og er stolt af dem. Den slags er vigtigt…
9 kommentarer
Liselotte
8. oktober 2004 at 12:53Det tror jeg i den grad du har ret i Charlotte. Er det ikke det ene, er det det andet. Jeg mener nu heller ikke opm?rksomheds-overm?tte b?rn er noget at str?be efter. De er og bliver en plage og b?rn i dag er uhyggeligt narcissistiske, hvilket deres for?ldre vist kan bebrejdes. Det er et af de typiske kendetegn og det er et af dem jeg bek?mper bevidst herhjemme. Man skal kunne se og rumme andet end sig selv, men jeg beg?r ogs? masser af fejl, er jeg sikker p?. Jeg er ikke perfekt. Bare et menneske… ;-)
Eat my Shorts
8. oktober 2004 at 11:31At overse sine b?rn var en folkesygdom i 60’erne og 70’erne og jeg er sikker p? at vores egne b?rn er ved at br?kke sig over velmenende for?ldre der ser dem, roser dem, er stolte af dem og er ved at sidde l?ren af dem for at hj?lpe – af en eller anden grund har jeg en nagende mistanke om, at vi glemmer – noget andet, som de vil punke os for resten af livet :-)
Anja
6. oktober 2004 at 21:26Hm.. godt skrevet – og i ?vrigt, det fik mig til at huske p? ikke at have s? travlt, n?r Trutten fort?ller mig at han elsker mig. Det g?r han i ?vrigt meget tit og jeg g?r ogs? ;-P
Liselotte
6. oktober 2004 at 20:56N?… bettes?s… det er slet ikke s? tosset endda, s? noget er faldet heldigt ud…
I hvert fald dig, syn’s jeg :-)
Liselotte
6. oktober 2004 at 20:41Jamen s?dan er det jo med livet… at man selv v?lger det meste af det… :-)
Jeg har det s?m?nd fint med det her, men det er da i grunden s? trist at leve sit liv p? den m?de. Det var mere det… og det var en oplevelse tidligere p? dagen med en far og hans datter, som fik mig til at t?nke p? det her. Man skal sige tingene mens tid er. Pludselig er det for sent… som det blev for min far…
Jokih
6. oktober 2004 at 20:21Hold da op – sikke en omgang. Det er da noget af det mest ?rlige og personlige jeg har l?st i en weblog nogensinde. Tak fordi I ville dele oplevelsen.
Der er dog n?sten ikke noget v?rre end usagte ting, som man bare skulle have sagt dengang man havde chancen for det, men bare ikke fik gjort. Det er da godt at du har besluttet at du vil sige tingene mens tiden er til det. Det er rigtigt at ens for?ldre er dem der pr?ger ens personlighed mest, men man bestemmer ogs? selv hvem man vil v?re, n?r man finder ud af hvordan. Man kan selv v?lge om man vil v?re glad og k?rlig, eller sur og tv?r. T?nk p? hvordan den bedste version af dig selv du overhovedet kan forestille dig – og s? V?LG at v?re den person. Det kommer ikke fra dag til dag, men hvis man v?lger det, s? kommer det :-)
Anne Ottosen
6. oktober 2004 at 20:15Virkelig smukt skrevet – b?de Liselotte og S?ster.
S?ster
6. oktober 2004 at 16:53hmmm, kan jo ligesom kun sige Ditto til det du skriver… Vi har jo v?ret i samme b?d hele vores opv?kst. Det t?tteste jeg er kommet en k?rlighedserkl?ring fra far, var en af hans sidste dage, hvor han skulle ind og hvile og hvor han gav mig et k?rligt klap p? hovedet. Det klap sagde mere end han nogensinde har form?et. Det var m?ske for lidt, for sent, men alligevel bliver jeg varm indeni n?r jeg t?nker p? det, for han var ikke i stand til mere, og jeg fornemmede at det ville han have ?nsket at han havde kunnet og det sagde bare s? meget. N?r jeg kommer til at t?nke p? alle de gange han har sk?ldt ud og nedgjort vores gerninger, s? t?nker jeg p? det klap og ved at han elskede os, men glemte bare at vi higede liges? meget efter hans accept, som han forventede vores. Han var en elsket og respekteret mand, men en accepteret far som vi holdt af p? godt og ondt.
Han var vores far, og han har v?ret med til at g?re os til dem vi er nu, og det er slet ikke s? tosset endda!! Han kunne have gjort det anderledes, men han har givet os selvtillid og troen p? at vi kan klare tingene, uanset andres mening. Men ville nu godt have haft et klem eller et klap p? skulderen alligevel….
Anita
6. oktober 2004 at 16:52Det er uendelig vigtigt. Smukt beskrevet :-)