Jeg har mødt en blogger. Personligt. Live og alting. Sådan kan livet overraske ind imellem.
Til barnedåbens efterfølgende umanerligt lækre buffet, sad jeg til bords med et par dejlige mennesker, som bidrog væsentligt til, at jeg havde en rigtig god eftermiddag. Snakken bølgede frem og tilbage og endte pludselig ved internet, multi-medier, chat og interaktivitet.
???Og hvad skal vi så bruge alt det til…????
Her var det så, jeg trak kaninen op af hatten. Nu skulle jeg da lige fortælle om den oplevelse jeg har af, at web-loggen kan medvirke til aktiv vidensdeling, som kontaktskaber og så videre…
???Ja, nu ved jeg ikke om du kender begrebet web-log???, sagde jeg så bedrevidende (Gys!) kun for at se manden overfor mig flække i et ordentligt grin. ???Åh jo, sådan en har Jakob også???, sagde konen så. ???Jeg hører ikke om andet…???.
Snart så man os så fordybe os i det morsomme i at møde en anden blogger og nu var der fælles udgangspunkt, da vi begyndte at tale videre om det at skrive offentligt.
Jakob nåede jeg ikke at kende til bunds. Langt fra, tror jeg, men jeg har lyst til at lære ham bedre at kende. Han rummer meget fornemmer jeg.
Et af de mange børn jeg elsker blev forøvrigt døbt Clara Marie Knudsen i dag, til en højmesse inspireret af et studiebesøg til Norge tidligere på året. Anderledes anvendelse af biblens ord, messen og forholdsvis fri fortolkning gjorde oplevelsen udholdelig, fordi der var nyt at opleve.
Jeg har bare én anke. Jeg synes det var trist at indlede en messe, som indeholder dåben, med at tale om det flygtige ved livet og den altid nærværende død. Gu’ ved jeg, at den er der, men lige præcis i dag, ville jeg altså fejre livet – så det gjorde vi bagefter.
En rigtig dejlig dag.
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.