Visitkaskethat…

Ved gud i himlen jeg har det sjældent sjovere, end når svoger og svigerinde kommer forbi fra Sjælland. Det er også sjældent jeg er meget grimmere end når de er her, men det er vist også godt det samme, som billedet illustrerer.

Vi nørkler og den slags går ikke stille af sig. Der skal diskuteres farver, kvaliteter og der skal udveksles opskrifter og ideer. Der skal ikke mindst prøves. Det resulterer i de mest vanvittige kreationer og jeg må med skam melde, at de ikke alle er lige heldige. Til gengæld er de lattervækkende morsomme. Det opdagede drengene i dag… og sneg sig til et par billeder, de to kække.

Ganske morsomt er det så, at den mest vanvittige af hattene – den der grangiveligt ligner en flyverhjelm, men bare i den grad mangler en model der ka’ bære den – faktisk fik min mor og mig til at skrige af grin ved mindet om en lignende kreation. Den var bare begået af min mor, mange år forinden.

Da min søster og jeg var forsvarsløse, altså da vi var omkring 6 og 8 år gamle, bestemte min mor sig for, at vi skulle have identiske vinterhuer, hvilket i og for sig var en ganske sød tanke. Gid det var blevet ved den…
Vi endte hver op med en rød hæklet og stramtsiddende undskyldning for en æggevarmer, hvorpå min mor i al sin kreativitets voldsomme udfoldelsestrang havde monteret – og hold nu fast – 8 røde pom-pom’er på hver side, lige over ørerne.

Vi hadede de huer og alligevel måtte vi ofte lide den tort, at vi med huerne godt trukket ned i panden, blev overfaldet af gamle og ildelugtende damer, som voldtog pom-pom’erne med en iver, som deres forsmåede ægtemænd måtte misunde.

Desværre havde mor været grundig. Pom-pom’erne faldt aldrig af. Vi måtte bære hattene lige til hjernerne heldigvis besluttede sig for at vokse ovenud og der måtte andre midler til, for at holde ørerne varme.

Man må undre sig over hvor den flyverhjelm kommer fra, for det kan da umuligt være mig der har haft gang i hæklenålen. Kan det…