Hvor er børn dog skønne og hvor er det dejligt at få lov til at opleve dem som forstår, at det ikke altid er egne behov, som kommer først. At det er vigtigt at hjælpe hinanden, fordi man på den måde kan så meget mere. At der er værdi i at være opmærksom på hinanden og at der er glæde ved at give.
Oline har lige holdt fødselsdag for 15 kammerater. Det er gået over al forventning og de unger kan til enhver tid få lov til at feste igennem på min græsplæne – bare de lover at opføre sig, som de gjorde i dag.
Jeg fik kun fortalt et par uskyldige, men underholdende, løgnehistorier selvom intentionen om en længere en af slagsen havde været der. Meget apropos mit sidste indlæg, ville jeg have fortalt dem en god gammeldags røverhistorie, men de hyggede sig så meget, at der ikke var grund til at forurene eftermiddagen med mig ;-)
Forældrene er skønne mennesker og heraf kommer gode samtaler. Afhentning er ikke klaret på bare 5 minutter, for der skal kaffe i krusene og snakken glider utvungent over bordet.
Nu er de gået. Her er næsten blevet stille, men vi fik da lov til at beholde en enkelt af de dejlige børn. Hun sover her til i morgen, sammen med en glad Oline.
Nu skal jeg slappe af, for uanset at det er gået gnidningsfrit, så er jeg altså træt, som de ældste af mine kastanietræer nederst i haven…
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.