Hun gør mig altså glad, hende her… Jeg kan slet ikke lade være med at blive i godt humør, når jeg ser hendes illustrationer. De er sprudlende og glade, og farverne er så smukke. Hun giver mig lyst til selv at sætte mig og tegne og male, men den naive streg hun har, ejer jeg slet ikke. Det er den jeg så godt kan lide.
Jeg har også begået illustrationer i mit liv, men de er så “reklametegner-agtige” og slet ikke naive på den rigtige måde. Jeg kan ikke tegne på den der utroligt charmerende facon, så jeg bliver altid dødfrustreret, når jeg sætter mig og vil i gang.
Oline kan. Oline er 10 år og har lige den rigtige streg. Hendes tegninger er også fulde af glæde og smukke farver. Jeg elsker dem og gemmer dem. De er så fine og fortæller en hel masse om hvordan hun opfatter verden.
Nogen siger, at det handler om at stoppe med at tegne i tide, eller ikke, afhængigt af hvilken streg man vil dyrke. Lad være med at fortsætte med at tegne. Stop, så du ender på den naive streg, hvis det er den du vil have. Jeg stoppede som sædvanlig ikke i tide. Mit liv i en nøddeskal ;-)
3 kommentarer
Joachim
3. september 2004 at 16:52Jeg opfatter det ikke som ensomhed, men som fred. Og styrke der sparker r?v.
Men du skal nok ikke have noget af det h?ngende p? v?ggen hvis det g?r dig trist :)
Liselotte
3. september 2004 at 15:32Jeg bli’r n?sten helt ked af det, n?r jeg kigger p? billederne. Jeg synes de fleste af skikkelserne signalerer ensomhed. Specielt er der et m?rkebl?t akryl-billede, hvor der sidder en person alene p? noget der kunne ligne en sky, mens andre skikkelser st?r ude i siden af billedet uden at de kan n? hinanden. Uha…
Joachim
3. september 2004 at 11:28Jeg bliver glad og fredelig n?r jeg ser farverierne fra hende her.
Og dette her h?nger p? min v?g :)