12

Morgenmad… opreklameret eller…

Morgenmad – dagens vigtigste måltid, siger de. Eksperterne altså. Tro ikke det er mig der siger det. Den slags kunne jeg ikke drømme om at sige.

Til gengæld drømmer jeg tit om, at jeg var bedre til at indtage det. Sådan for alvor.

Jeg kunne godt drømme om det. Drømme om at have god tid. Sidde ned ved et veldækket bord. Smøre gode ostemadder, drikke kaffe og mælk, spise ymer med rugbrød og læse dagens avis. Snakke fornuftigt med ægtemand og børn, inden jeg i god ro og orden tager min jakke på, tasken i hånden og kysser familien på gensyn. Det kunne være godt.

Virkeligheden er en anden. Virkeligheden er, at jeg bruger min tid om morgenen på, at undgå at blive ramt af alle de eder yngste udstøder, når jeg forsøger at vække hende for gud ved hvilken gang.
Virkeligheden er, at jeg skynder mig at tage mit morgenbad, fordi jeg, som sædvanlig, er lidt bagefter den tidsplan jeg har.
Virkeligheden er, at jeg når at falde over hunden mindst 3 gange, fordi han har det allerbedst med at være i centrum for alting.
Virkeligheden er, at jeg aldrig lever op til mine gode intentioner om, at sørge for at dække bord, skrive bog til ældste, lægge tøj frem, smøre madpakker, pakke skoletasker, finde afleveringssedler til skolen og rengøre gummistøvlerne yngste brugte i en mudderpøl tidligere på dagen, inden jeg går i seng om aftenen. Derfor ender jeg altid med et pyt, det går nok og den morgenmad når jeg nok senere i dag…

Derfor får jeg aldrig spist morgenmad, men min intention er god tid og bugnende morgenbord hver dag. En skønne dag lykkes det måske. Og så alligevel…

Du vil sikkert også kunne lide