Det var der en mand, som sagde tidligere i dag. Han har i grunden ret. At kunne sige pyt er at sammenligne med at opdage en bro, når man står overfor en frygtindgydende dyb afgrund. Praktisk, beroligende og anvendeligt.
Herhjemme er vi ret gode til at sige pyt. Det er nødvendigt, hvis vi ikke skal blive gamle før tid. Eller grå, eller måske endda triste og kedelige.
Pyt er praktisk, beroligende og anvendeligt. Pyt er faktisk med til at øge livskvaliteten betragteligt, bare man forstår nødvendigheden af ikke at leve et pyt-liv, men altså sørger for kun at sige pyt i passende mængde og på passende tidspunkter.
Så kan det til gengæld vise sig at være en uvurderlig gave, at være i stand til at sige pyt. Det giver frihed. Det giver overskud og det giver faktisk også øget livskvalitet – for os, altså.
Ikke at skulle bruge tiden på at ærgre sig over det som alligevel ikke kan ændres – at kunne sige pyt i stedet for…
Ikke at skulle bruge dagen på at lade sig irritere over de ting, som alligevel ikke kan nås – at kunne sige pyt i stedet for…
Ikke at skulle blive ked af, skuffet over eller bare ganske almindeligt gemen vred – at kunne sige pyt i stedet for…
Jeg anbefaler et pyt i ny og næ…
8 kommentarer
Scorpio
25. august 2004 at 07:39N?rhja.. Jeg sjuskel?ste vist et ?jeblik..*S*
Liselotte
24. august 2004 at 05:49?h ja… men dengang var de ikke specielt gode til at sige pyt… ;-)
Joachim
23. august 2004 at 21:52“Pyt” er et dejligt begreb – specielt hvis det bruges i sammenh?nge man traditionelt ikke kan pytte sig ud af.
Minder mig om ?rtiets avisoverskrift p? Ekstra Bladets fra 1982, da fregatten Peder Skram lossede et af s?v?rnets Harpoon missiler afsted mod et sommerhusomr?de:
Hovsa!
Folk med hang til historien kan l?se mere her.
Jokih
23. august 2004 at 19:57Det kan jo ogs? betyde at vi er blevet mindet om at der er en mening med alt hvad der sker i livet – derfor er det nemmere at acceptere det, end at bruge energi p? at blive negativ :-)
Liselotte
23. august 2004 at 19:32Nej, ikke pyt med Scorpios mening, men han skal l?se… skal han… ;-)
Det er netop det jeg skriver l?ngere oppe: “…bare man forst?r n?dvendigheden af ikke at leve et pyt-liv, men alts? s?rger for kun at sige pyt i passende m?ngde og p? passende tidspunkter.”
Vi er enige… :-)
Scorpio
23. august 2004 at 19:28Pyt kan alts? ogs? v?re udtryk for at man bliver mere og mere ligeglad. Og det ved jeg at man skal lade v?re med at blive. Hvis vi siger pyt for meget, s? misbruger vi ogs? vores chance for at p?virke verden. Pyt med verdensfred. Pyt med de svage.
Pyt med Scorpios mening..*G*
Liselotte
23. august 2004 at 19:15Netop… og det gi’r alts? udstrakt grad af frihed, at acceptere at mennesket er fejlbeh?ftet ;-)
Jeppe
23. august 2004 at 19:12H?rt! Vi “pytter” for lidt. At sige pyt, er at acceptere at vi blot er mennesker.