Så fik jeg endelig taget mig sammen og endda uden det var meningen, men sådan overrasker jeg mig selv ind imellem. Paven af Indien er indkøbt og de første sider er allerede slugt i al hemmelighed.
Vanillepigen venter stadig på at jeg kan tage mig sammen, men de andre bøger af Ib har jeg simpelthen slugt. Den her bli’r ligesådan…
I dølgsmål er de indtaget og det er der naturligvis en forklaring på. Jeg har gæster. Når man har gæster, kan man ikke bare sætte sig og læse bøger. Ikke uden at være mere end almindelig diskret i hvert fald. Det kan jeg godt være. Eller privat i hvert fald. Der er visse steder mine gæster ikke kan få sig til at følge mig…
Den tegner godt. Rigtigt godt endda. Jeg kan godt lide Ib Michael.
Bogindkøbet er en knopskydning. Oprindeligt var målet nemlig en dansesandal så det basker og solbrillen skal monteres. Jeg kunne ikke lade være og ind imellem er jeg ikke til at tage seriøst, men jeg ved det godt og sådan skal det være. Jeg har investeret i en sølvsandal. Jeg er latterligt tøset ind imellem og har længe haft en drøm om sådan en sag, men ikke bare en almindelig sandal. Niks. Den skulle være speciel, hvis jeg skulle have den.
Jeg fandt en i dag. Eller jeg så en i dag. På min kollegas smukke fødder. Der var spunk og fittelihut i den. Lige mig altså og derfor måtte jeg straks investere. Nu har vi “veninde”-sandaler og jeg føler mig totalt i godt humør, når jeg fiser rundt i vores rolige villakvarter med min sølvsandal og en hund der er galskaben selv.
Vi stikker en anelse ud, men bær over med os og tag os som en oplevelse…
2 kommentarer
Liselotte
17. august 2004 at 20:31Hmmm… n?r man skal, s? skal man… ;-)
Pernille
17. august 2004 at 18:03Kan lige se dig for mig siddende der bag l?st d?r p? toilettet og smugl?se ;-) Hvad har du bildt g?sterne ind?? At du har bl?rebet?ndelse eller noget?? *LOL*