Mytteriet fortsat, eller…

Jeg har altid været fascineret af historien, som fortæller en del om mod, afmagt og menneskers evne til tilpasning.

Opgaven var egentlig ganske fredelig. Man planlagde at samle frø fra en plante af brødfrugttræer på Tahiti. Disse træers frugt var blevet udset som billig føde til de efterhånden mange straffefanger og slaver der var på kolonierne i Vestindien.
Opgaven var udført, frøene samlet og kursen sat mod Vestindien. Skibet MS Bounty var på vej i stille vand mod målet da der den 28.april 1789 tidligt på morgenen udbrød mytteri mod Kaptajn Bligh. Anført af næstkomanderende Fletcher Christian blev Kaptajn Bligh og 18 mand sat fra borde.

MS Bounty og mytteristerne foretrak i første omgang at vende skibet og sejle
retur mod Tahiti. Fletcher var dog pinefuldt klar over, at denne alternative form for magtovertagelse var dyr, straffen var galgen, og hans plan var derfor at finde en lille ø i det fjerne Polynesien. En lille ø, der var fundet i 1760 men aldrig korrekt indtegnet på nogen søkort. Med sig havde han mytterister, en række uskyldige søfolk, og fra mellemlandingen på Tahiti en flok polynesere, herunder 12 kvinder, der alle frivilligt var taget med.

Mytterister og polynesere, 15 mænd og 12 kvinder ender på Pitcairn Island og faktisk er øen i dag fortsat beboet af direkte efterkommere af de tidligere mytterister og polynesere. Øen er ganske lille, ligger helt isoleret og befolkningen har derfor ikke særlig meget kontakt til omverden.

Det første barn født i sytten år, kom til verden sidste år i september, så det er ikke fordi der er stor befolkningstilvækst på den ufremkommelige ø. Der lever i dag omkring 50 mennesker på øen, som alle kender og er afhængige af hinanden. Én telefon, én fax og én computer gør det ud for den kontakt de har til omverden. Derudover er der fest hver gang der anløber et ???fredeligt skib???, som de selv skriver. Man er vel ægte efterkommer af pirater.

Det er naturligvis muligt at skrive til beboerne på Pitcairn Island, men som de selv skriver, så forvent ikke svar i næste uge…

“Letters can be addressed to any of the Island residents at the following address, but remember that mail can take as long as 3 months to get there, and several months for a return. Don’t expect a response next week!???

(person’s name)
Pitcairn Island
South Pacific
(via New Zealand)

Og så kan man jo forsøge sig med email, som de altså også har. Det skulle vel være hurtigere, men knapt så eksotisk som evt. at modtage en returskrivelse sendt direkte fra Pitcairn Island…

Øens beboere har skruet et meget omfattende website sammen, som bestemt er et besøg værd. Der er en rigdom af oplysninger og ikke nok med det. Kigger man siderne igennem ender man med at føle, at man næsten kender dem allesammen.

Køn er siden ikke, men den er oplysende og så er det da fascinerende, at efterkommere stadig befolker den berømte Pitcairn Island og endda stadig ser ud til at have en alternativ forestilling om lov og ret…