Nogle mennesker er gode til at forme deres verden, så den ser ud som det bedst behager dem. Jeg kender nogle af dem. De ligner hende her…
Mens Margaret Kochamma var i Ayemenem, håndterede Mammachi sine uhåndterlige følelser ved at stikke penge i lommerne på de kjoler Margaret Kochamma efterlod i vasketøjskurven. Margaret Kochamma gav aldrig pengene tilbage, af den enkle grund, at hun aldrig fandt dem. Hendes lommer blev rutinemæssigt tømt af dhobien Aniyan. Det vidste Mammachi, men foretrak at tolke Margaret Kochammas tavshed som stiltiende accept af betaling for de ydelser, Mammachi forestillede sig hun skænkede hendes søn.
Derfor havde Mammachi den tilfredshed at betragte Margaret Kommachi som blot endnu en luder, dhobien Aniyan var glad for sine daglige drikkepenge, og Margaret Kochamma forblev naturligvis lykkeligt uvidende om hele historien.
Uddrag fra “De små tings Gud” af Arundhati Roy
2 kommentarer
Liselotte
1. august 2004 at 20:40Uha… det er blomst p? blomst der folder sig langsomt ud. Den kr?ver god tid, indre ro og er s? ren nydelse… *Mums*
lisa
1. august 2004 at 17:37Det minder mig om at jeg engang har pr?vet at l?se ‘De sm? tings gud’.
Netop derfor fik jeg aldrig l?st den f?rdig, men gav den v?k…
Det er alts? for kr?llet for mig!