Der findes møgunger… og så findes der møgunger, eller hvordan er det lige det er. Med vanlig sans for drilleri må jeg endnu engang beundre ældstes brede vifte af muligheder for at drive det mødrene ophav til vanvid.
Med meget begrænsede muligheder for at bevæge sig på egen hånd, må man være kreativ. Når man ydermere er sprogligt begrænset af kun 32 begreber, kræver det mere end almindelig opfindsomhed, men den slags må og skal også beundres – bare diskret.
Vi har i weekenden snakket om, at Oskar havde været utrolig glad for at farmors hund havde været på en uges visit herovre.
De to hunde havde haft fornøjelse af hinanden og naturligvis faldt snakken på, at vi allerede da vi hentede Oskar, havde overvejet om vi skulle have to…
– Hund
– Øh… ja, vi HAR jo en hund. Er det Oskar du snakker om?
– Nej
– Okay, du snakker om en anden hund?
– Ja
– Har du set en anden hund?
– Bedste venner
– Altså… du mener at du er bedste venner med Oskar?
– Nej
– Foreslår du at Oskar skal have en anden hund, så de kan være venner?
– Ja
– Nej… det kan du godt glemme. Med det samme!
Hvordan i alverden drengen gør det fatter jeg ikke, for med arme og ben, som er langtfra samarbejdsvillige, må det altså undre, men ikke desto mindre havde jeg to sekunder efter mælk i sandalerne.
Han er sgu en møgunge…
4 kommentarer
Liselotte
29. juli 2004 at 08:47Absolut bedre end cola ;-)
Yrsa
29. juli 2004 at 08:18Ja de er sk?nne de m?gunger, men lige i ?jeblikket n?r m?lken rammer skoen er de sgu rigtige m?gunger og s? kan man godt grine af det bagefter.
Men dejligt at han kan og m?lk er da bedre en klistret cola :-))
Liselotte
28. juli 2004 at 13:56Jamen naturligvis… Han er jo min, ikke… ;-)
Thea
28. juli 2004 at 09:16Jeg er sikker p?, at du mener en af de dejlige m?gunger!