Lækkersøvnig…

Det kræver indsigt at skulle stå på græs de 6 timer det endte med i dag. Ikke at jeg havde den, hvilket var stærkt utilfredsstillende. Til gengæld havde jeg – i løbet af forbavsende kort tid – vådt tøj og en latterlig og ynkelig attitude.

Ja, jeg ved det. Jeg er en tøsedreng. I frokostpausen skyndte jeg mig hjem, for at skifte tøj fra inderst til yderst. Det var pinedød nødvendigt for at fungere optimalt resten af dagen. Selv undertøj og sokker var vådt og jeg havde endda monteret regntøjet. Et held, at jeg er småneurotisk og derfor har ind til flere sæt regntøj og gummistøvler. Det tørre var rart.

Efter 6 klokketimer på en græsmark fik min selvindsigt koordineret en lur af dem man tager, når man er lækkersøvnig. Kender du ikke den fornemmelse? Det der med, at smide sig nonchalant ovenpå sengen med en god bog. Lade en mild brise kærtegne de bare tæer og bare sår’n lækkerdøse lidt.

Ligge med halvt lukkede øjne og bare nyde. Se solen finde vej gennem vinduet og lade den varme de kolde tæer. Vende dig, så solen skinner lige i ansigtet og bare nyde den varme der breder sig til resten af kroppen. Snuse til den friske luft iblandet duften af sommerregn, mens du lige så stille kan indstille dig på en velfortjent time i drømmeland.

Lade det der øjeblik, hvor man befinder sig lige på grænsen til at sove, vare så længe som overhovedet muligt. Trække det lige indtil man ikke længere kan stå imod, men lader sig glide stille ind i mørket, hvor fra man vågner… lækkersulten.

Se det er en eftermiddag efter min smag…