Pause…

Ophold i livet. Det er noget som alle kan have brug for. Ikke pauser, men små ophold, hvor der er tid til at tænke. Grundigt.
Jeg er ikke god til ophold. Jeg er god til at være i vigør. Jeg overvejer at blive bedre til at gøre ophold i livet. Det er sundt og godt. Eftertanke og refleksion er godt. Jeg har altid travlt og glemmer at det er vigtigt med ophold, som jeg engang var god til at dyrke. Med årene er det mildt sagt gået ned af bakke.

I går havde jeg arbejde i 2 forskellige dele af nordjylland. Arbejdet inkluderede lange køreture på landevejen. Den første af turene bød på det smukkeste solskin og pludselig befandt jeg mig i en grøftekant. Helt stille var der. Kun lærken kunne jeg høre. Den sang højt oppe i himlen. Måske endda for mig. Indbildsk må man godt være en gang imellem.

At læne sig tilbage i en kornmark med udsigt til himlen…

Sjælen har så godt af stilhed nogen gange. Her var den og jeg drak den tørstigt.
Jeg er tanket op til dagens visit af mor og moster, som helt sikkert vil kræve masser af opmærksomhed. Det skal nok blive hyggeligt.

PS – vi laver lige en jordbær- og chokoladekage, den er så go’