Endnu en omgang fantastisk Blogradio, så der findes ikke roser nok til Rasmus og Pjokket, som er et par progressive storentreprenører med visioner. De skal nok blive til noget, når de engang bli’r store…
David og Per var meget behageligt selskab i den time udsendelsen varede.
David – et festfyrværkeri og Per, som garanteret har måttet kæmpe hårdt både for at komme til orde, men måske også med at følge med i det tempo, for det skisme lige før jeg var forpustet, da udsendelsen endte ;-)
I forlængelse af udsendelserne er jeg jo blevet klar over, at der er flere med-bloggere, som ikke kan få fornøjelse af en lydbaseret oplevelse. De – og andre som har lyst – kan nedenfor læse mit indslag om Ugens Weblog.
Ugens Weblog
Hun har bidt sig fast. Bidt sig fast sådan rigtigt for alvor.
Hun har valgt at bruge mediet lidt anderledes end de fleste. Meget specifikt koncentreret om et emne, som optager hende. Det er her hun har bidt sig fast og hun forsøger ikke at gemme sig bag pæne ord, men siger tingene ligeud. Det har ind imellem forårsaget noget der ligner en gang barnlig mudderkastning, men sådan er det vist bare nogen gange, hvis man altså insisterer på at mene noget. Der er jo altid nogen, som mener det modsatte…
Noget af det jeg beundrer ved hende er, at hun er så fabelagtig god til at undres. God til at stille spørgsmål, som desværre ikke altid kan eller vil besvares, men god til det, det er hun. Hun undrer sig offentligt og uanset om man er enig med hende eller ej, så må man i hvert beundre hende for hendes tålmodighed og hendes stædige holden fast i sin undren.
Hun er samtidig utrolig god til at søge kilder udenfor sig selv, når der stilles spørgsmål til hende. Hun efterstræber en høj grad af seriøsitet, som ind imellem skydes i sænk af mennesker som ser verden anderledes end hun gør og hun lader sig altså også provokere.
Det at hun lader sig provokere er af nogen blevet latterliggjort. Jeg ser det i stedet for som en meget menneskelig egenskab og det viser mig bare, at det her er noget hun ligger følelser i og når hun samtidig formår at fortsætte sin utrættelige undren så må jeg beundre hende, for hendes stædighed og hendes store engagement.
Jeg kan godt lide, at det ???bider??? lidt engang imellem. Sidsel har bidt sig fast i den alternative verden…
Du finder hende på groveloejer.dk/sidsels – rigtig god fornøjelse…
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.