Det var en forrygende dag vi havde i går.
Der blev ristet marshmallows, så ungerne endte med at være grønne i hovederne og specielt må vi advare mod de grønne og klamme skumfiduser tilsat en umiskendelig æblesmag. De er ulækre og man bli’r næsten “kvalmøs” ifølge yngste.
Måske det i virkeligheden handlede mere om kvantitet end kvalitet…
De voksne fik snakket og snakket og snakket. Selv en hel dag kan være for kort, når der er så meget der skal siges. Vejret var skønt, varmt og solrigt, så vi spiste, for første gang i år, udenfor i godt selskab med en hel myggekoloni og formentlig også hele deres vennekreds. I hvert fald endte det med, at vi måtte indtage kaffen og den ualmindeligt gode chokolade-/jordbærkage indendøre, men det gik også an og at holde en hel myggekoloni ved kost er bare ikke så sjovt.
Da tiden endelig kom for at frekventere sengen, begyndte det at tordne og lyne efterfulgt af et solidt regnvejr. Jeg elsker tordenvejr, så det blev til en times tid med stille hygge – alene – og pludselig desperat bevidst om alle de tæpper og puder, som stadig lå ude på terrassen, men jeg gad altså ikke…
Det svier i dag, hvor vandet tapløber fra skidtet, som ikke har udsigt til at blive tørt den første uge medmindre en hedebølge har planer om at indfinde sig snarest – og helt ærligt, det ser det altså ikke ud til heroppe i nordjylland, hvor regnvejret står på lur derude. Det var nok den sommer…
1 kommentar
scully
19. juli 2004 at 11:49De dage du beskriver er bare sk?nne, og unikke. Bare at kunne dase og hygge om familien uden det store hurlumhej, glade ungerne, god mad og solens str?ler der bare luner, det hele g?r op i en h?jere enhed, sk?nt. Og puder og t?pper, ja de t?rrer igen, dejligt I havde en god dag *s*