Småborgerlig… åh ja…

/many er jo fantastisk, når det gælder om at få sat mine hjernevindinger i gang. Hun stiller spørgsmål, som er umulige at besvare, men sidst præsenterede hun mig for: “Hvad er det modsatte af småborgerlig”? På engelsk kaldes småborgerlig jo bourgeois eller suburban. Altså ligusterhæk jeg ska’ kommer efter dig… måske… når jeg finder min hækkeklipper…

Her kommer et bud…

1. Typisk for den småborgerlige er hans (hendes) ængstelige fastholden af opnåede positioner og fordele. Den småborgerlige har gennem flid og sparsommelighed opnået en relativ tryg økonomisk tilværelse. Han er forbruger som alle andre, men overvejer som regel nøje sine nyindkøb og vil helt sikkert passe på ikke at blive snydt. Han er meget insisterende med at forsøge at fastholde den økonomiske standard han har opnået og er meget mistænksom overfor alt og alle, som kan true hans position.

Hvis man ikke er småborgerlig må man altså være ignorant overfor den position man har fået tilkæmpet sig. Derfor sulter man… for man overlader altid pladsen i køen til den bagved og når derfor aldrig til kassen nede i den lokale biks. Det gør til gengæld ikke noget, for man har alligevel ikke finanser at gøre godt med. Det hører med til at være anti-borgerlig, at man IKKE sikrer sig økonomisk. Til gengæld forærer man gerne sin evt. sidste tier væk, for at opretholde den økonomiske standard må anses for vulgært. Man er derfor altid på røven…

2. Når det gælder livsværdier og normer har den småborgerlige som regel tænkt færdigt. Han har ingen eller meget lidt evne og lyst til at ændre på sin alment konservative livsholdning.

Den ikke-småborgerlige er i rask tempo konstant i gang med at tænke nye tanker og reformere normer. Bryde vanetænkning og løse problemer alternativt. Selv tandbørstning bliver svært, for det er vigtigt konstant at ændre på normer og det inkluderer også dem omkring personlig hygiejne. Det er konservativt at have behov for en holdning til tingene. Man kan bare købe en vendekåbe...

3. På trods af, at den småborgerlige langt fra altid er en tilfreds samfundsborger, synes han alligevel at samfundet befinder sig bedst med status quo. Forandringer er ikke velkomne. Generelt er han sikkert rimeligt ansvarligt og loyal, men hans 1. prioritet er trygheden fremfor loyalitet.

Den ikke-småborgerlige er på barrikaderne. Intet er godt nok. Alt skal revolutioneres og permanent ændres. Forandringens Vinde er velkomne og for at spæde til spændingen, er det vigtigt at opføre sig generelt uansvarligt i forhold til det omgivende samfund. Derfor ejer de ikke-småborgerlige heller ikke cykellygter eller regntøj…

4. Verden er lille for den småborgerlige. Hans hjem, hans familie, hans venner, hans arbejde, hans hobby eller hans foreningsliv udgør rammerne for hans liv. Hans handlinsmønstre har, under overfladen, et præg af ritualisering hvor man følger bestemte og fastlagte mønstre. Det er forgæves at lede efter tolerance og åbenhed for nye ideer i hans livsholdning. Livet er stivnet i sin nuværende form.

Den ikke-småborgerlige kendetegnes ved at være enormt bevidst, altså globalt bevidst. Han græder sig i søvn hver aften ved tanken om alle de russiske Igor’er, som må døje med karburatoren på den Mercedes de købte for de penge, de kaldte beskyttelse. Han er generøs og deler derfor gerne ud af alt hvad han ejer. Mor får som regel hans vasketøj og kærligheden… den ska’ de nok få at føle…

Hvor er det skønt at få lov til at overdrive en gang imellem, når ligusterhækken kommer så tæt på, at den begynder at stikke…