Jeg hader det altså bare…

At komme hjem er rigtigt dejligt. At pakke ud er helvede på jorden.

Huset var gjort rent, der var ryddet op og kaffen stod klar, da vi vendte hjem i går. Ind væltede vi med al habengut fra en uges uorganiseret ferie i det sønderjyske og så var det ellers sket med al den pænhed. Ikke at hun sikkert havde forventet det anderledes, men stakkels mor, som havde brugt tid på at gøre det hele så pænt…

Nu sidder jeg så her og finder på undskyldninger for ikke at skulle i gang med oprydning og udpakning, for det er ganske enkelt det værste jeg ved. Jeg hader det! Jeg gider ikke pakke ud efter en brugt ferie. Jeg gider normalt heller ikke pakke.

Jeg har overvejet om de kan lejes. De dersens professionelle pakkere. Komme sådan nogle timer før man skal afsted. Pakke alt der er nødvendigt og få det listet elegant ind i bilen, så jeg ikke skal gøre andet end sætte mig til rette og køre afsted ud i det blå.

Når jeg så kommer retur, skal de stå klar til igen at bringe alt indendøre. Pakke ud, rydde op og vasketøjet skal de også klare i et snuptag. Rengøring af hele huset har de naturligvis klaret mens jeg har slappet af andetsteds. Bagt en kage og brygget kaffe er en selvfølge. De skal smile og sige “Hjertelig velkommen hjem igen” og de skal lytte interesseret i de timer det tager yngste at få afløb for fortælletrangen. De skal bade ungerne og bagefter skal de putte dem og læse godnathistorie lige indtil ungerne selv siger stop.

De skal have luftet ud i soveværelset. Der skal være nyvasket sengetøj, stearinlys og velduft i klare og hemmelige flasker. Når det er i orden og huset ellers skinner, skal de forføje sig, for så vil jeg fornøje mig…

Hvor mon jeg kan leje…?