Åh det klør… når jeg lopper…

Så fik jeg lokket moren min med på loppetur. Hun var nem at lokke… med en tur ud i det blå og lidt penge på lommen, skal man være mere end almindeligt ubegavet for at sige nej til den slags tilbud.

Den lille blå bar os gennem de tungeste, ondeste regnskyer med tordenskrald, som næsten tog trommehinden. Det var nu alligevel ret hyggeligt. Regn og torden er allerdejligst, når man kan høre det… inde fra en varm og tør bil, som uden at klage kører tur i det nordjyske. Vi tog en tur ad de små biveje, nogle af dem ikke meget mere end et hjulspor, men meget smukke og med kornblomster og valmuer til at forkæle øjnene.

Vi endte i Hjallerup, hvor der ligger en kræmmer, som er til at handle med. Er man fræk nok, kommer begge parter ud af handlen uden at tabe ansigt. Er man ikke, er man grundigt til grin efterfølgende, så det er med at byde først.

Det gjorde jeg, da jeg efter en times oplagt gransken, var sikker på, at intet var gået mit øje forbi. Jeg endte med et behersket udvalg af porcelæn købt for en slik. Det var det med buddet. Frem i skoen og et hurtigt “Hvis jeg stikker dig 100 kroner, så er vi vist kvit” kombineret med et skævt, men naturligvis ualmindelig charmerende smil… tror jeg nok, for han købte den ;-)

Hjemme igen har haven stået for skud. Den stakkel…