Sådan per tradition, så skal det jo regne i aften. Ikke fordi det er praktisk. Det kan vel næppe kaldes praktisk at kombinere styrtregn og lejrbål. Det er mere fordi, at den slags vejr gennem stort set hele mit foreløbige liv har indfundet sig lige præcis på denne dato hvert år, at jeg synes jeg kan tillade mig at kalde det tradition.
Nå nej, ikke hvert år. Der var da år i slut-firserne, hvor vi sad på tangen oppe ved Ålsgårde og grillede, varmede krop og sjæl med billig rødvin drukket af praktiske plastikkopper og underholdt hinanden med drabelige løgnehistorier.
Der var også det ene år, som dramatisk startede med, at søster lystig og jeg blev jagtet tværs over de ganske vist meget smukke valmue-pyntede marker, men med Ferdinans vrede bror lige i hælene. I baggrunden kunne vi høre bonden råbe: “Bare bliv ved med at løbe. Han bli’r hurtigt træt…”.
I år har vi simpelthen droppet alting. Vi sidder her. Hjemme på matriklen og fryder os over, at det ikke er vores arrangement som lige nu hasteindlægges til et eller andet obskurt sted indendøre. Vi har sikret os. Vi har arrangeret indendøre…
Vores bål bli’r de stearinlys vi tænder, som festligt indslag på bordet om lidt. Ikke for meget og ikke for lidt. Med en serviet og lidt god mad, bliver den kombination ikke så ringe endda.
Måske bager vi en vaffel, når vi er blevet kaffetørstige og ungerne gider. Måske bli’r det ikke til noget, men godt smager den slags, så det overvejes…
Forøvrigt har dagen i dag budt på selvforkælelse så det basker. Morgenkaffe og medfølgende dejlig og intens snak med veninden, som jeg ikke har haft besøg af i 2½ år. Hun ankom tirsdag aften og vi stod tidligt op for at nå at hygge lidt, inden det for alvor gik løs.
Efter morgenkaffen fik jeg en hjemmeklip, for med en veninde, som er frisør, er det næsten uundgåeligt at saksen er med i tasken og “det trænger da vist lige til en tilretning” er velkomne ord i mit øre, så nu er jeg så hårklar, som jeg kan blive til den ventende marsk…
Efter morgenkaffe og klip ventede min overraskelse ude i vestbyen. Fra København havde veninden såmænd arrangeret den helt store skønhedsbehandling, som var ren nydelse og endda med indlagt massage. Hvem klager? Ikke mig…
De sidste timer i hinandens selskab endte med en dejligt voldsom shoppingtur inde i Ålborg, hvor jeg bl.a. endte op med en total overflødig, men meget meget lækker rød håndtaske, som med velsvunget biceps kan slå en rimelig velproportioneret mand halvt fordærvet. Et ikke ringe udbytte af en superdejlig dag, så det var helt trist at skulle aflevere hende til kæresten inde på Limfjord Hotel ved 16-tiden, men sikke en skøn dag :-)
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.