Lavendelsirup

Uden jeg har opdaget det, er det blevet nu. Lige nu. Det er tid for lavendelsirup indenfor de næste par uger. Jeg vil være klar, for det er vidunderligt. Intet mindre…

Lavendelsirup laves lynhurtigt og efter første gang om og om igen: Du koger 2,5 dl vand sammen med 200 g sukker, saften af to citroner, 1 knust kardemommekapsel, 1 spsk lavendeblomster og 1 spsk lavendelblade. Kog indtil det begynder at tykne og si det så.

Dryp det over kager, frugt, bær eller yougurt… det er sommer!

Sommer er det også blevet på mit badeværelse. Eller næsten da. I hvert fald er der blevet pænere end for nogle timer siden. Et nyt badeforhæng og et sommergardin pynter så vældigt, så jeg næsten har glemt hvor ondt det gjorde, da jeg syede et par sting i venstre pegefinger. Sjovt som man ind imellem fyldes af troen på at næsten alt kan lade sig gøre – men vil man ikke høre, må man føle, så det gør jeg nu…

I morgen er det tid for brunch med venner. Vi tager den uformelle af slagsen, hvor de kommer væltende når det passer dem. Er de heldige, er vi ved at være klar. Er de ikke, må de hjælpe.

Og forresten. Det er også snart tid til rosensirup, som kan bruges på samme måde som ovenfor, eller man kan lave den skønneste, smukkeste og utroligt velsmagende limonade med den og et par blade mynte eller citronmelisse. Jeg skal bare lige havde fundet et sted at proviantere sådan lidt diskret. Hvem har lyst til at levere en grydefuld rosenblade, når de endnu står og dufter så smukt? Nok de færreste, så diskretion… diskretion…

Jeg tør godt kaldes tyvetøs med udsigt til rosenmarinerede jordbær med vanillecreme.
Jeg tør godt.
Jeg tror godt jeg tør.
Jo… det tør jeg da… gør jeg ikke… måske jeg bare skulle spørge…