18

For dælen da… vi fortsætter…

I alderen 0-1 år nås nogle kolosale milepæle. I begyndelsen vil størstedelen af tiden blive brugt på pleje og omsorg, men pludselig går det stærkt, og du vil opleve, at din baby giver masser igen.
Allerede fra de første timer med din baby er der grobund for at knytte vigtige bånd, og i takt med at I lærer hinanden at kende, vil båndene formentlig blive stærkere og stærkere.
Du vil opleve hvordan babyen bliver mere og mere bevidst, men husk, at sproget kun når sit begynderstadie indenfor det første år. Hav tålmodighed. Det skal nok komme.

Jamen hvor har de ret! Allerførst bruger man oceaner af tid på at skrive og skrive, men pludselig begynder responsen at dumpe ind og det bliver endda endnu sjovere at skrive, for nu får man noget igen.

Meningsudveksling, skulderklap eller bare et velanbragt ???Mmmm??? giver lyst til at skrive endnu mere og ind imellem flyttes man jo. Det er særligt rart. Jeg flyttes nu mest, når jeg smutter ud i verden og kigger på de andre babyer, men sådan er vi sikkert forskellige…

Det der med sproget betyder, at der er håb endnu og håb er ikke det ringeste vi har, så alt i alt er det vist ikke så ringe at jeg i dag skal fejre min babys 1 års fødselsdag. Den har på intet tidspunkt skuffet, men kun givet masser af sjov, nye bekendtskaber og masser af fokus på en hverdag, som med de rigtige ???briller???, indeholder tonsvis af gode historier, så jeg tror vi nupper endnu 1 år… min blog og jeg ;-)

image

Buketten her er forøvrigt plukket i en grøftekant nede omkring Viborg for 1 times tid siden. Smuk som bare fanden er den!

Du vil sikkert også kunne lide