Altså den kan tilsyneladende vække nogen uden at gøre dem glade, men jeg elsker den. Den må vække mig hvor- og nårsomhelst, for den er indbegrebet af sommer for mig. Når jeg kan høre den glade sang udenfor vinduet, bobler glæden over at være i live i min mave. Den er måske ikke den smukkeste eller den mest interessante af havens fugle, men den er flink til at synge mig glad og jeg har altid elsket den…
Den nat min far døde, havde jeg lovet ham at holde ham i hånden til det sidste og det gjorde jeg. Jeg slap ikke hans hånd før jeg vidste, at nu havde han givet helt slip. Bagefter kørte jeg hjem for at hente hans tømrer-overalls, for dem skulle han have på, når jeg havde vasket ham.
Da jeg nåede hjem var det lige tid for en kort snak med dem, som ikke havde kunnet være ude hos os. Vi sad stille i køkkenet, klokken var vel 1 om natten en kold dag i marts, da vi pludselig havde en solsort siddende udenfor på terrassen. Den sang smukt for os i 10 minutter, inden den pludselig lettede og forlod os. Vi hørte den ikke siden, men den nat kom den for at trøste mig – det er jeg sikker på…
For øjeblikket har jeg fornøjelsen af hele 3 solsortereder, som er fyldt med sultne unger. Den ene er placeret upraktisk på nogle af mine haveredskaber, men de får lov til at blive – ukrudt er også smukt ;-)
3 kommentarer
Liselotte
7. juni 2004 at 18:12Helt ?rligt Simon… det ville da v?re ne forbrydelse at begynde at flytte s?dan en rede, ikke… ;-)
Tja Anja… i hvert fald var det underligt med den solsort midt om natten og s? i marts, men smukt var det :-)
Anja
7. juni 2004 at 11:41Dejlig fort?lling – det er den slags, som f?r ?n til at vide der er mere end bare dette! I mit tilf?lde var det min X-svigermor og en hvid kat, som var det afg?rende bevis.
Simon
7. juni 2004 at 11:19Jaja, det er godt med dig. At give de sm? solsorte unger skylden for ikke at g?re rent i haven.
Hvis nu de redskaber var blevet flittigt brugt ville de jo aldrig have kunne bygge redde d?r :)