At finde sin hylde…

Er man vaks ved havelågen, kan man ind imellem blive klogere på sin omverden. Det er det der skete for mig for ikke mere end 10 minutter siden. På vej hjem fra en opgave kørte jeg bag et stort skrummel af en varekasse. Den havde set bedre tider, men den opfylder garanteret sit formål, nemlig at transportere forskellige genstande fra ikke kendte steder og direkte ud til Handelshuset, som åbenbart har en hjemmeside. Det var det jeg blev klog på. Det stod nemlig OVERALT på bilen.

Handelshuset rummede engang en brugtvognsforhandler. Nu er der så stablet et imponerende stykke dårlig smag på benene dernede i starten af Gugvej. Gug Handelshus, med ret til distribution af ualmindelig dårlig kvalitet. Man føler sig hensat til østblokken, når man tager en tur gennem husets mange og forskelligartede tilbud, men ikke desto mindre kan man altid forvente en oplevelse udover det sædvanlige.

Det er et studie i hvordan man både blæser og har mel i munden. En verden af kræmmermentalitet, men med masser af plads til en god handel og gerne efter timelange diskussioner om prisen.
Farmand – for det er naturligvis et familieforetagende – troner roligt oppe bag disken. Nu jeg tænker efter, har jeg aldrig set ham bevæge sig. Måske kan han ikke, men i hvert fald kan han både eje handelshus OG undgå hårdt arbejde såsom udpakning og arrangeren af diverse miniature øltønder, stearinlys i sjove faconer, kobberlamper og indonesiske træfigurer. Det klarer lillemor nemlig sammen med sønnike, som ved hjælp af temmelig kontante tilråb, ind imellem kan overtales til at bevæge sig lidt stærkere end en skilpadde.

Farmand vejer nok i omegnen af 150 kg. Lillemor hedder ikke lillemor for sjov. Hun er omkring 1½ meter høj og skulle nok kunne veje omkring de 45 kg – lidt højt sat. Hun klarer at slæbe, montere, arrangere og ydermere smiler hun det bredeste smil og ser endda ud til at have fundet sit livs opgave. Nemlig at handle, handle og atter handle med alle de kunder der lægger vejen forbi hendes handelshus.

Måske er det svært at finde noget man gerne vil eje dernede, men når man har været forbi deres matrikel er det altid med et bredt smil man forlader dem igen. De er et ualmindeligt underholdende og hyggeligt par, som virkelig ser ud til at have fundet deres plads på en af livets mange hylder og det er da ikke så ringe endda…

Nå ja… så var der jo lige deres hjemmeside – med mulighed for en go’ handel, naturligvis…