5

Hul i hækken hund…

Køkkenhaven har fået den helt store tur. Den er så flot, med snorlige rækker, som takket være en overmenneskelig indsats tidligere på dagen nu står uden så meget som det mindste stykke ukrudt nogen steder.

Der er gulerødder, rucola, ærter, rødbeder, jomfru i det grønne, bønner, 2 slags squash, græskar, radiser, salathoveder, stolte kavalerer, tallerkensmækker og ind imellem en ordentlig røvfuld dahlia, som allerede titter op af jorden. Altsammen sået/plantet med forhåbning om en varm sommer med milde og kortvarige byger på det helt rigtige tidspunkt.

Naboen fik squash smidt over hækken. Vi skal naturligvis have indledt konkurrencen, helt som vi plejer. Årets første høstede squash gi’r øl hos naboen – desværre pejer han at vinde inde ved siden af. Jeg tror han snyder og snakker med dem, når jeg ikke er hjemme.

Pjoskar gik i den ny-tætnede hundegård imens. Uden at slippe ud.
“Aha…”, tænkte sagkundskaben. Nu er gården tæt og vi kan snildt lade Houdini løbe frit med plads til udfoldelser af rimelig bred karakter.

Meget, meget fint… altså indtil jeg forsvandt ude af synsvidde rundt om hushjørnet, for så gik der ikke mere end 5 sekunder – så havde jeg en glad hund løbende logrende ved siden af. Ikke at jeg føler mig til grin, når jeg i bedste gangsterstil sniger mig om hjørnet, kun for at stå og lure omkring omtalte. Nej da – det var i en god sags tjeneste. Jeg så hvor Pjoskar smuttede ud og NU er gården endelig tæt. Der skulle en kvinde til! Sådan er det jo ofte… ;-)

Du vil sikkert også kunne lide