5

Pyntesyg? Nej, tak. Ikke til mig, tak…

At have talent for et eller andet er godt siges det. Alle har talent for noget. Det er altså bare ikke alle talenter der er gode, eller i hvert fald specielt delbare. Hvis man har planer om at blive taget seriøst, altså…

Tag nu et eksempel som næsepilleri. Det kan man jo, teoretisk set, have voldsomt talent for, men det er bare ikke specielt befordrende for sociale relationer, hvis man ikke formår at skrue ned for det i selskab med andre, vel?

I dag var jeg sammen med en ualmindelig talentfuld herre, som ikke formåede at rationalisere samme. Faktisk brændte han vel sit lys i begge ender.
I hvert fald var vi mange, som ikke var i tvivl om hans åbenlyse og overeksponerede talent for at pille næse for herefter – med stor præcision – at placere det tilfangetagne på venstre bukseben, hvor den så hang og pyntede resten af dagen sammen med alle de andre fanger.

Jeg blev ualmindelig god til, naturligvis på elegant vis, at passere samme herre udelukkende på hans højre side. Man skulle jo nødig blive for overpyntet…

Du vil sikkert også kunne lide