Så er vi endelig hjemme igen og det endda med den sædvanlige tyske overraskelse i baggagen. Denne gang varede det 2½ time.
Hvad skal man så lige få tiden til at gå med på motorvejen ca. 10 km syd for Elb Tunnel? Jeg endte med at tælle lastbiler med levende fragt – her fraregnet chauffører – og det var faktisk et imponerende stort antal slagtesvin der deporteredes i sydlig retning. Desforuden var der 3 laste kvæg og et anseligt antal vinkende danskere, som allesammen kan sove uroligt fra nu af. Jeg noterede naturligvis deres nummer.
Der var selvfølgelig ingen forklaring på nogle af de tyske kanaler, som ellers ganske villigt informerede om køens hastigt voksende længde. Forestil jer 2½ times opsamling syd for indfaldsvejen til Hamburg. Det bli’r til noget…
Første og sidste del af hjemturen forløb uden dramatik, når man ser bort fra de fortvivlende mange gange vi i sidste ende måtte lave noget der ligner katastrofeopbremsninger for (danske) bilister, som syntes de havde ret til at trække ud til overhaling, så snart de så 3 ledige meter på motorvejen.
Hvorfor er det forøvrigt, at danskere racer ud i yderbanen med fare for både egne og andres lemmer, for herefter at sætte farten betragteligt ned mens de passerer hvad de nu måtte havde planlagt at overhale, for herefter at trække ind i inderbanen igen og sætte farten op, så de nu på det nærmeste bevæger sig med raketfart. Det koncept har jeg aldrig helt forstået. Jeg plejer at sætte farten OP når jeg ligger an til overhaling, ikke når jeg er færdig med den, men sådan er der så meget…
6 kommentarer
Liselotte
25. maj 2004 at 18:57Vi havde alletiders tur med alt hvad hjertet kan beg?re og mere til… Sk?nt ;-)
Frk.abc
25. maj 2004 at 14:08Velkommen hjem, dejligt at se det lykkedes Jer at komme afsted samt at I havde en god tur.
Anja
25. maj 2004 at 13:06Velkommen hjem til herlige Danmark ;) lyder til I har haft en pragtfuld ferie – og den var vel fortjent!!!
Liselotte
24. maj 2004 at 20:49Ja, vi er landet igen… men som du skriver, s? er det at f?rdes p? vejene alts? med livet som indsats.
Jeg ved ikke om det er typisk nordjysk, men der er klart en tendens i retning af at “holde p? sin ret” i stedet for at fokusere p? trafikken som en helhed der skal fungere. Det er noget med at have fokus p? sig selv og stort set ikke andet – men bevares… jeg kan sikkert ogs? v?re en pest at have liggende i bagruden mens jeg hidsigt vinker for at komme forbi ;-)
Esther
24. maj 2004 at 20:46Hov – glemte sgu helt: VELKOMMEN HJEM!!! *G*
Esther
24. maj 2004 at 20:46H?h? – fordi der findes ufattelig mange RIGTIG d?rlige bilister i Danmark. De er ansvarsl?se, egoistiske, hensynsl?se, mangler overblik, hidsige, aggressive og….forts?t selv listen :)
Hvis du skulle v?re i tvivl….s? pr?v at k?re 70 km hver dag p? en tohjulet, s? f?r man syn for sagen :)
P.S. Indr?mmer blankt, jeg selv er en pokkers d?rlig bilist – ogs? derfor jeg ikke har siddet bag rattet i en bil siden 97…og har heller ingen planer om at komme til det :)