4

Skibet er ladet med… pubertetssurhed…

Jeg hader sure opstød, når jeg er tyndhudet og har sommerfugle i maven over afrejsen i morgen tidlig. Ældste er på vej i aflastning med penicillin og fromme ønsker om, at han er godt på vej til at blive rask, men de ringede lige deroppe fra…

– Sig mig engang. Kommer Alexander ikke i dag?
– Jo da. De er på vej. De er kørt herfra for 5 minutter siden.

Nu temmelig indigneret og infantilt småfornærmet…
– Nå men der står i vores bog, at han skulle komme mellem 15 og 16!
– De er altså på vej og er der opstået en misforståelse omkring ankomsttidspunktet undskylder jeg, men som sagt er de på vej og er der indenfor de næste 5 minutter. Vi har hele tiden ment det var klokken 17 han skulle ankomme.

Nu endnu mere fornærmet…
– Nå! Det var det altså ikke… men så er han altså på vej?
– Ja, de er der snart…
– Godt. Så farvel.
– Farvel…

Hun skulle have haft en røvfuld. Tænk engang at gide at optræde fornærmet over en misforståelse og opfører hun sig nu ordentligt overfor mit barn, når hun kan fornærmes så let over en ganske uskyldig misforståelse. Øv, nu er jeg sur og gal!

Du vil sikkert også kunne lide