6

Snerpet? Nej tak… men altså…

Nogen gange er der altså bare grænser for mit frisind og når de rammes glemmer jeg fuldstændigt den ellers så pæne og diplomatiske tilgang til verden, som ellers er mit mål.

– Jo, men så syn’s jeg ærlig talt også det burde være en menneskeret, ikke?
– Jo… helt bestemt…
– Jo, for vi betaler jo skat, ikke… og så syn’s jeg altså den slags skulle være gratis. Der er jo mennesker, for hvem det er en kæmpe udgift hver måned. Det burde altså være gratis!

Nu snakker vi jo ikke om en omgang fodterapi til gamle Hr. Jensen med neglesvamp og nedgroede storetånegle eller gratis hjertemedicin hvor det er påkrævet. Vi snakker heller ikke om Libresse eller Tampax. Vi snakker ikke om husly og mad hver dag. Vi snakker om den gode gamle skrøne. Den lykkelige luder…

– Jo, for der er da masser af dem, som sikkert gerne ville lønnes af staten. Det er jo meget nemmere for dem og mange af dem vil jo ikke have det anderledes. De kan sgu li’ det!

Alle de stakkels mænd med påtrængende behov skulle altså gratis kunne frekventere bordeller i det ganske Danmark. Det var vel bare et spørgsmål om at få udstedt bevis på retten til at besøge Lola nede på Mølle Plads. Måske… kunne man tilføje, burde det så stå med rødt på sygesikringsbeviset, som SKULLE fremvises både der… og på biblioteket, hvor jeg så også ville få bare en smule fornøjelse af deres gratis service, når jeg stille kunne stå at lure dem af. Mændene altså.

Helt ærligt! Lytter de mon nogen gange til sig selv? Jeg bli’r så ofte i tvivl…

Du vil sikkert også kunne lide