3

Med livet som indsats…

Der var engang hvor det var med livet som indsats. Jeg er ikke sikker på at det er sådan længere. Måske er det ved at være halvmondænt, men uagtet de gode intentioner kan der aldrig blive tale om god smag. Det er jeg til gengæld helt sikker på, men go’ smag er sjældent lige så underholdende som dårlig. Jeg ka’ lide dårlig smag. Det udvider horisonten…

Underholdningsværdien var høj. Der var ikke et øje tørt, når Mona Lisa optrådte og på en go’ aften kunne hun hente 4 almindelige lønninger hjem i trussen, hvilket var mere fristende end det fabriksjob hendes kæreste Torben ellers havde skaffet hende.
Nu kendte jeg jo Torben, så jeg vidste det gjorde ondt i hans store hjerte, når Mona Lisa trådte op. Han prøvede gennem flere år at overtale til et almindeligt liv med ungerne (4 stk.) som han betragtede som en stor gevinst i forholdet. Ungerne var altså Mona Lisas og jeg tror ikke nogen af dem havde samme far. Til gengæld havde de alverdens kulører og så var de usandsynligt smukke allesammen. Efter moderen, som på det bestemteste afviste andet end sine aftener nede på “båden“, som gav råd til smukke klæder, stort hus og lækker bil.

Torben var ligeglad. Torben ville bare have Mona Lisa for sig selv – det kostede ham 4 år på toppen at indse, at det var umuligt at konkurrere med stemningen, som naturligvis var helt i top blot man som kvinde kendte sin plads. Det var ude i mørket langs panelerne og så skulle man holde sin kæft – ellers var det med livet som indsats, når man engang imellem kiggede forbi…

Du vil sikkert også kunne lide