Slut på lediggang…

Drivremmen er kommet og dermed er driverlivet ovre…

Vasketøjet hober sig op med en trang til ud sprænge døren fra badeværelse til resten af matriklen. Det er med fast monteret livline vi bevæger os derud for øjeblikket og med stille undren iagttager vi hvordan bunkerne, på magisk vis, når næsten loftshøjde.
Tørretumbleren er uundværlig i vores liv. Det lyder måske en kende luksuriøst sådan ikke at kunne leve uden sådan en, men med mindst 3 maskiner der skal vaskes og tørres hver dag, er den ikke bare overflødig ekstravagance, men en nødvendighed.
Desværre besluttede den sig for at stå af, stille træskoene, gå på tidligt pension allerede i sidste uge, hvorfor der nu er fare for liv og lemmer, hvis man bevæger sig ind i rummet med vasketøj. Drivremmen var knækket – ikke underligt, kunne man måske tilføje, og vi ringede straks for at få en ny, men fik besked om, at den først ville være til rådighed tidligst fredag. Helt i orden, tænkte vi. Det er okay, at der er lidt ventetid omend underligt at forestille sig, at et kæmpestort foretagende udelukkende med AEG-maskiner og deres løsdele som indtægtskilde, ikke skulle have en sådan liggende på lager. Belært om at den slags sandelig ikke er en lagervare, måtte vi pænt forlade forretningen og gå hjem for at finde livlinen frem.

Ting tager tid. Tørretumblerting tager åbenbart ekstra tid. Drivremmen var først til rådighed her til morgen, hvorfor der endelig er udsigt til rent tøj til hele familien igen. Med nøjsomhed og fornuftig adfærd kan det godt lade sig gøre at klare sig endda temmelig lang tid med næsten ingen tøj til rådighed, for vi havde jo – p.g.a. manglende clairvoyante evner – ikke forudset at drivremmen ville knække og derfor heller ikke været flittige med vaskemaskinen i dagene op til.

Nu lysner det – og ikke kun i øst. Vi skal have vasket og tørret i vildskab i dag og det i en fandens fart, for der mangler klude til mit aftenarbejde senere i dag…