5

Den smukkeste mand…

???Nej, ham der kører jeg altså ikke med. Kom, skal vi ikke finde en anden taxa???, var udbruddet da vi stod udenfor Indenrigshallen ude i Kastrup i morges.

Udbruddet var foranlediget af udsigten til at skulle køre til Jagtvej med en turban på størrelse med rundetårn. Der gemte sig en mand nedenunder, men helt typisk ålborgensisk så han selvfølgelig ikke ud…

Jeg forklarede, at jeg for det første syntes at det var en meget smuk mand, som hun (kollegaen) slet ikke havde fået set rigtigt på og desuden ville det garanteret blive en spændende tur. Ydermere er der på det nærmeste dødsstraf for ikke at tage forreste vogn så små, men vitale informationer flød i den tidlige morgenstund mens lyden af fly, som landede og lettede, akkompagnerede i baggrunden.

Det viste sig, at han var fra Punjab. Når man spørger interesseret til sine medmennesker, har de altid spændende historier at fortælle. Det havde han også…
Han havde det smukkeste cykelstyr, vokset og sat på plads med en fingerfærdighed som man måtte misunde ham, men det var det mindste. Fascineret sad jeg ved siden af ham – de andre ???turde??? nemlig ikke sidde på forsædet – og betragtede hans fuldskæg, som var olieret og herefter snoet under hagen, for siden at blive til det smukkeste spiralformede sneglehus med spidsen fikst placeret et eller andet sted inde under hagen.

Hold op hvor var han flot. Sort turban, sorte øjne og det flotteste grå skæg. Havde boet her i mange år, men havde stadig den smukkeste indiske intonation, som på morsom vis tilførte det danske en helt speciel klang, som gjorde det nærmest umuligt ind imellem at forstå hans mange morsomme og kloge kommentarer…

Den halve time i hans selskab berigede min dag og jeg håber, at kollegerne næste gang kaster sig grådigt over smukke mænd, som frivilligt vil fragte dem rundt i en smuk by og endda berige deres dag med et glad, ???Sikke en fornøjelse at køre med 3 så smukke damer fra morgenstunden. Hav nu en rigtig dejlig dag i min København…???, efterfulgt af et smil der lyste over Østerbro længe efter…

PS – nok var han rundhåndet med komplimenterne, når man tænker på poserne under øjnene, men vi slugte det råt. Vi er i grunden så nemme… ;-)

Du vil sikkert også kunne lide