Snart bli’r det sommer…

Det er en underlig og lidt tom fornemmelse at sidde her uden påskeplaner. På den anden side, så er det en naturlig følge af alt det der er sket i familien det sidste lange stykke tid. Vi kan ikke lægge planer, for de holder aldrig alligevel…
Ældste er desværre inde i en periode, hvor sygdom synes at være fast følgesvend og bare en lille smuttur udenfor er nok til at starte endnu en lungeinfektion, så vi savner…

Vi savner alle de ture vi plejede at dyrke. Drageflyvning på stranden, gåture i de smukke skove i området, en improviseret tur til Løkken o.s.v. At være lukket inde på fuld tid kræver fantasi og tålmodighed, så det er hvad vi dyrker i tiden. Vi finder på ting at lave indendøre, mens vi så samtidig prøver at tilgodese yngste og hendes udadrettede behov. Vi læser bøger, ser film, spiller spil og bager. Vi klipper og klistrer, vi tegner og vi prøver så vidt muligt, at vise at det er okay med en periode indendøre, men…
Vi kan jo sagtens mærke, at også ældste savner strand, vand, vind og skov, så det er svært at overbevise ham om det rimelige i at være henvist til huset her. Vi savner allesammen at kunne foretage os noget andet end bare at være her, så det er skønt at iagttage foråret, som langsomt får bedre og bedre fat derude. Hækken grønnes og små spirer titter frem af jorden lige udenfor køkkenet, så det snakker vi meget om. At det snart bliver lunt igen og dermed et vejr som ældste også kan klare. Vi glæder os meget allesammen :-)