Så løb jeg tør…

Ja, altså for undskyldninger…

Ikke at det gør noget. Her trænger jo… virkelig… meget… til den rengøring jeg ikke længere kan udsætte. Snart vil jeg gøre noget ved den, men inden måtte jeg simpelthen lige gøre noget vildt og forårsagtigt, så nu skal jeg love for at der er gang i det hele her på siderne. Hmmm… Så må jeg se om jeg kan leve med det meget mere end en uge…

Ældste er fortsat et mysterie for den samlede lægebestand på Nord, men ikke om vi på vilkår vil lade dem give op. Vi vil vide noget, vil vi… Vi vil ikke acceptere en lam forklaring om virus, der måske… o.s.v. Vi besøger dem så ofte derinde, at de sikkert i sidste ende alligevel ender med at blive trætte af os, så mon ikke de anstrenger sig – det plejer de at gøre…

Ældste har et akvarie. Det har han haft i mange år efterhånden. Det er hans “kæledyr”, men også en del af hans daglige pligter. Det er godt og sundt at føle sig uundværlig i en familie, så den slags skal han ikke snydes for selvom det er meget begrænset med pligter som praktisk lader sig gennemføre. Her har vi dog fundet en, som han kan påtage sig. Det er nemlig ham som sørger for, at fiskene får mad hver dag. Det gør han via et hjemmestrikket system, som fungerer perfekt. En foderautomat – som kan købes alle steder – kombineret med en kontakt, som aktiverer omtalte. Så er den fisk røget og ældste bli’r pludselig uundværlig og får endda muligheden for skældud, når han ind imellem forsømmer at fodre…

Lige nu er han, sammen med sin far, i gang med at renovere hele akvariet, som helt sikkert ender med at blive meget smukt (så længe jeg ikke skal have det stående andre steder end på hans værelse). De nyder det…