Ny bil… hvis altså bare…

Om det er arbejdet eller bilkøbet som har udmattet skal jeg lade være usagt, men i hvert fald gik det galt kort tid efter hjemkomst sidst på eftermiddagen. Jeg faldt omkuld inde på sengen, hvor jeg angiveligt skulle have prøvet at overbevise resten af familien om, at jeg bare lige skulle se lidt tv…

Nå, jeg har måttet krybe til korset. Det VAR tid for en ny bil, så denne gang køber jeg dælme en NY bil. Prøveturen efterlod mig ganske vist lidt mismodig hvad angår den indre fartdjævel, men med tanke på alle de ressourcer politiet alligevel har tænkt sig at kaste efter os fartsyndere de næste mange måneder, er det sikkert en ganske billig løsning med en bil, som ikke vil meget over 155/h.
Jeg glæder mig til at tage hul på sådan en spritny bil. Det har jeg aldrig prøvet, så det bliver nyt og tilmed snart, hvis jeg altså bare lige kan leve med en blå bil.
Og kan jeg så det? Jeg ved det ikke, for jeg sværger jo til sorte biler og har ganske diktatorisk bestemt, at resten af familien sommeren igennem må lide under samme, når vi kører i bussen. Nu er der så bare den lille hage ved det, at forhandleren OG manden herhjemme begge var meget insisterende, da vi kiggede farver. Desuden måtte jeg gi’ mig og indrømme, at den umiddelbart så meget pæn ud. Sådan lidt sart turkis-blå og med matchende indtræk. Ret besnærende, men… jeg har endnu ikke set den sådan i levende live, så det får vente til fredag, hvor den ankommer fra fabrikken. Jeg bli’r ringet op, så jeg kan tage ned og se den – herefter beslutter jeg om jeg kan leve med den – den er nem at sælge senere for den er umanerlig nydelig – og kan så påregne næsten at køre derfra i den, eller jeg bestiller en sort og venter så de uger det tager at få den hjem fra fabrikken. Vi får se…

Nå ja… det er den nye Fiat Panda…