Ting som det her gør altså dybt indtryk på mig. Fascinerende og meget, meget skræmmende er det…
En helt død by. Ingenting andet end lyden af vinden der suser omkring de øde gadehjørner. Tomme huse, som stadig rummer minder om et liv engang for længe, længe siden. Efterladte minder. Tabte ting, som aldrig kan genfindes. Et liv, som er skåret i 2 halvdele. Et før og et efter…
Trods. At vælge imod alle odds. At skulle vælge mellem at dø af sygdom eller hjemve. At spise afgrøder, som er dødelige. At vide, at det her får konsekvenser som ikke er til at gennemskue, men at det trods alt er mere ønskværdigt end at dø af hjemve et andet sted. Store følelser, som er svære at forstå…
Jeg har svært ved at fatte det. Det er stort og meget, meget skræmmende…
8 kommentarer
Jie
30. marts 2004 at 15:46Ja, det med ?gget fandt jeg ogs? yderst smukt.
Liselotte
30. marts 2004 at 12:43Ja, det med sarkofagen der er ved at smuldre er i virkeligheden s? forf?rdelig en tanke, s? man n?sten ikke orker at t?nke den til ende…
erlando
30. marts 2004 at 12:21Jeg var dybt r?rt efter at have set billederne. Jeg kan sagtens forestille mig stemningen i byen, for jeg tror, den kan sammenlignes med den stemning, der er i Auswitz. En ubehagelig, klemt stemning. Som om, at der er nogen, der hele tiden kigger p? en. Det kan stadig l?be mig koldt ned af ryggen, n?r jeg t?nker tilbage p? mit bes?g i Auswitz.
Byen omkring Chernobyl vil v?re ubeboelig i de n?ste 60 ?r eller mere. Det v?rste er, at den beton-sarkofag, som mange arbejdere mistede livet ved at st?be omkring den ulykkesramte reaktor, er ved at smuldre. Reaktorkernen er langt fra k?let ned endnu (der g?r vel en 80-100 ?rs tid) og derfor er der stor risiko for en gentagelse af katastrofen, hvis sarkofagen falder sammen.. :-(
Liselotte
30. marts 2004 at 11:55Helt sikkert skr?mmende, men ogs? dybt fascinerende…
Jeg var vild med ?gget som ligger lige udenfor det omr?de man har bestemt er forurenet. ?gget som skal symbolisere livet, som tr?nger op og ud gennem hvad som helst, men ikke om jeg selv ville bo i miles omkreds af det skidt :-(
Jie
30. marts 2004 at 11:44Sp?ndende beretning, men dybt skr?mmende samtidig.
Yrsa
30. marts 2004 at 10:43Har “bare” kigget billeder, de er meget sigende.
Liselotte
30. marts 2004 at 10:31Ja, det med turister som guides gennem sp?gelsesbyen g?r bare noget ved mig ogs?… Det er p? en eller anden m?de bizart og makabert. Billederne er st?rke, synes jeg. Fort?ller historien p? en barsk m?de og s? hendes ord om de mennesker, som den dag ulykken skete, skyndte sig op p? taget af h?jhuset, hvor de “n?d” den lysende himmel, sikkert uden at forst? at det her var en af de st?rste og mest omfattende katastrofer nogensinde.
Jeg synes ogs? det er enormt sv?rt at forst?, at der er mennesker som bevidst v?lger at blive p? trods af at det i sidste ende bliver deres d?d. Samtidig kan jeg ikke lade v?re med at t?nke p? niveauet af information de har modtaget. Har det v?ret fyldestg?rende? Jeg tror det n?ppe…
Det er stort og sv?rt at rumme omfanget af en katastrofe af den st?rrelse…
Nick
30. marts 2004 at 10:22Det er vildt uhyggeligt. Jeg kan huske da meldingen gik igennem Europa. Jeg har altid v?ret utryg ved den slags anl?g, og priser mig lykkelig over at vi ikke har nogle (Ris? t?ller vist ikke) i Danmark. Men vi har jo masser i nabolandende, og det er bare et sp?rgsm?l om den forkerte vindretning. Kan huske hvordan folk spejdede mod himlen i dagene efter katastrofen – mon de gik og t?nkte p? konsekevenserne af en radioaktiv sky der drev ind over Danmark?
Jeg vil i den forstand anbefale film som Kina-syndromet, K-19 (selvom det er en ub?dsfilm, er der lidt af temaet ogs?) – for ikke at glemme drama-dokumentaren om Chernobyl (kan desv?rre ikke huske titel eller oprindelses?r). Det er film der kan f? det til at l?be mig koldt ned af ryggen.
Rigtig sp?ndende artikel i ?vrigt. Synes det er vildt at l?se om, turist-bureauer der spekulerer i at tjene penge p? omr?det.