19

Herfra min verden går…

image

Jeg syn’s jo – sådan helt personligt og ganske subjektivt – at jeg bor på den skønneste plet på jorden. Jeg syn’s f.eks. også, at jeg bor i det smukkeste hus man kan forestille sig, der er bare én ting… Jeg ville enormt gerne have huset malet i en lys farve, men der kan desværre ikke opnås bred enighed herhjemme.
Forrige år skulle huset males og så tænkte jeg, at chancen for forandring var tilstede, men nej… Der var bestemt ikke stemning for et farveskift. Jeg ville ellers synes, at huset ville være smukt enten hvidt eller med en meget lys khaki, men ikke om familien kunne overtales. De kom hjem – triumferende – med maling til indiskutabel billig pris. Det var naturligvist rødt. Det fandtes naturligvist ikke i andre farver. Jeg måtte naturligvis bøje mig. Nu bor jeg, på 8. år, i et rødt hus, som da ganske vist er smukt, men åhhh… Forandring ville altså fryde… mig…

Du vil sikkert også kunne lide