10

Kram ham stille…

Seksten børn og 3 voksne de første 2 lektioner. Larm og kaos. Børn som er frustrerede og afventende. Børn som ikke gider noget som helst. Børn som de sidste mange måneder er blevet præsenteret for alt for mange skiftende voksne. Børn som bare ikke gider mere. Børn som har fået nok. En uromager, som er ved at drive de voksne til vanvid…
16 børn. 1 voksen. Mig. Vi snakker. Vi snakker om hvorfor man får lyst til at råbe alt for højt og slet ikke gider respektere at sidemanden har lyst til også at blive hørt. Vi snakker om hvordan vi kan lave en ordning, så alle bliver hørt, for nu er vi alene. Vi prøver, men vi har stadig ham den anarkistiske, som bare ikke har lyst til at lave regler. Det er ikke nødvendigt. Han bliver altid hørt, for han er god til at råbe rigtigt højt og få respekt. Han er god til at drille og slå og i timen er han god til at håne og drille, så man slet ikke får lyst til andet end at råbe højt eller slet ikke sige noget…
Jeg tror han trænger til et kram. Jeg gi’r ham et stort kram og fortæller ham, at jeg synes det er nogle meget spændende ting han fortæller. Jeg foreslår ham, at han kan få lov til at fortælle de andre i klassen om det – han får 15 minutter og så er det hans tur til at være stille bagefter. Han indvilliger. Han fortæller passioneret om hans interesse og bagefter er der spørgetid. Da det er slut, sætter han sig ned og resten af dagen forløber stort set stille og roligt.

Var den for letkøbt?

Du vil sikkert også kunne lide