20

Mænd og magt… og kvinder… og magt…

Scene: Et bord på en ikke navngivet restaurant. Der indtages middag med dertil hørende champagne.
Aktører: 5 smukke kvinder. 4 kvinder på omkring 25 år. En kvinde på omkring 50 år. Fra sidelinien træder en smuk mand på omkring de 35 ind på scenen.

Det er tydeligvis magt der ankommer. Kvinderne sidder ved bordet, da han træder ind af døren og man ser dem alle finde lipgloss’en i en fart, skyde brystet frem og kaste forførende med håret. De kigger ham dybt i øjnene da han går raden rundt og rækker dem hånden til goddag. Deres smil er brede, øjnene skælmske og der er klart eroter i luften…
Som aftenen skrider frem, tager han tydeligvis skridt i retning af at charmere samtlige beklædningsdele af de yngre kvinder. En efter en tager han dem med stemmen, øjnene og berøring, som ikke lader dem i tvivl om, at han står til rådighed.
Den eneste der går ram forbi er kvinden på omkring de 50, men det er kun indtil det bliver hende for meget og jeg hører hende hviske til ham på vej ud til toilettet, at han nok gør bedst i at få efterset sine prioriteter, hvis han vil gøre sig håb om at opnå succes i aften…

– Du glemmer vist hvem der er bedst at gæste her i selskabet, siger hun til ham.
– Nej for pokker, det er bare fordi…
– Nå nej… hvad ved jeg? Jeg er jo bare din overordnede…, siger hun til sidst med en slet skjult trussel, som får lov til at hænge i luften…

Resten af aftenen bliver den 50-årige kvinde opvartet, kurtiseret og pseudo-forført på fineste vis alt imens de 4 unge kvinder forgæves sidder og appelerer til hans reptile hjerne, som forlængst er slået fra, til gengæld for den tryghed der åbenbart er ved stadig at have et job at komme tilbage til mandag morgen…

Du vil sikkert også kunne lide