Splejsens mod og energi til at udleve drømmene er beundringsværdigt. Den slags vækker altid næsegrus beundring og dybest set også misundelse hos mig. Altså misundelse på den gode måde, for jeg under ved gud godt at folk udlever deres drømme, men der er noget som stikker indeni.
Det handler om selv at få udlevet drømmene. Eller netop ikke at få udlevet dem. At forliges med den virkelighed der er for mig og finde andre realiserbare drømme, nu hvor mine livsbetingelser er at jeg konstant må tage hensyn, som forhindrer udlevelsen af nogle af de livsdrømme jeg engang havde.
At erkende og siden leve med, at det pludselig er både meget besværligt, men også direkte livstruende at ville tage familien med til Afrika, for at arbejde der nogle år. At erkende og siden leve med at det ikke bliver i dette liv at jeg flytter til et andet kontinent når engang jeg ikke gider arbejde mere. At erkende og siden leve med, at der resten af mit liv vil være en person, som altid vil komme i første række, før mig og mine drømme, fordi han har brug for at der er nogen som tager ansvar for hans livskvalitet og fordi jeg ikke tror der er andre end lige præcis mig som kan gøre det tilfredsstillende. At leve med at alt det bestemt ikke er en hindring for et liv med masser af kvalitet og drømme som kan udleves, men bare et liv med drømme, som i dag ser meget anderledes ud end de gjorde for 14 år siden, inden jeg fik den største gave i mit liv, nemlig Alexander.
Sådan er mit liv skruet sammen og det har jeg forlængst erkendt og accepteret, men derfor kan jeg nu sagtens misunde andre deres mod og energi til at udleve drømmene… Go’ vind Splejs :-)
2 kommentarer
Liselotte
11. marts 2004 at 11:49Tror bestemt at du har haft udbytte – det er jo tydeligt for enhver ;-)
Du har s? ret. Man m? s? indrette sine dr?mme og det er sgu ikke fordi vi ikke udlever en masse af dem – ogs? MED s?nnike, som s? gerne lever med at vi skrupgriner over at skulle have ham siddende med numsen i en h?ndvask for at gi’ ham et bad. At vi mod at f? oplevelser ofte er n?dt til at g? p? kompromis med alt muligt og det s? i stedet gi’r os masser af hysteriske latteranfald. Vi g?r en masse ting, som mange andre mennesker m?ske ikke ville orke eller turde, men det handler igen om at prioritere oplevelser og det vi herhjemme opfatter som livskvalitet fremfor behagelighed og tryghed – p? den led mangler vi ikke noget, men det er begr?nsningens sn?rende b?nd som ind imellem gi’r r?de knopper. Alts? den IKKE-selvvalgte begr?nsning…
splejsen
11. marts 2004 at 11:44Mine venner p? Lolland har et sygt barn p? 6 ?r. Hun lider af en alvorlig muskelsvindssygdom.
Jeg har tit t?nkt p?, at det er GODT at hendes for?ldre er s? udpr?gede HJEMME BEDST-mennsker, der aldrig har kunnet dr?mme om at holde ferie i udlandet.
For det KAN de jo simpelthen ikke…
Liselotte. Dine dr?mme m? s? bare g? p? nogle andre ting. Efter forholdene.
Selvom man ikke kan sammenligne det, s? har mine dr?mme da ogs? i lang tid v?ret reduceret til “weekend i Jylland” og “ferie p? h?jskole”, fremfor rejser til alle mulige eksotiske lande, som var m?let for mine dr?mme, da jeg var yngre.
Men nu er b?rnene ved at v?re ?ldre, og mulighederne st?rre. Og s? kan jeg dr?mme lidt mere igen.
Og hvorfor s? ikke pr?ve at realisere dem?
Jeg skal ikke g? i graven og ?rgre mig over, at jeg ikke udnyttede de muligheder jeg havde!
Jeg elsker at rejse, jeg har mulighed for at rejse, jeg VIL rejse!
(M?ske har jeg alligevel haft udbytte af det Firewalking-kursus..?..Hm..)